43 / 180
A f Julelegene erindrer jeg kun én, men
den kan jeg paa Fingrene.
Med et tændt
Voxlys blev der i et stort Vandfad dryppet
smaa Nisser, lutter Julenisser, og man fik Til
hold om at passe godt paa den, man syntes
bedst om. Da saa de af os, der ikke kendte
Spasen, havde faaet Ansigtet helt ned til Fadet,
slog den næstældste Søn Villiam et godt Slag
i Vandet; alle Nisserne røg, om ikke Pokker
i Vold, saa dog lige op i Næse og Mund paa
Hr. Jensen og mig, og travlt fik vi med at
spytte de smaa Gavtyve ud igen.
Klokken halvni blev den ugifte Besætning
trakteret med Punsch, Risengrød og Æbleskiver,
og i Dagligstuen vankede der to stegte Kal
kuner.
Vi kom sent i Seng og endnu senere til
Ro. Da Hr. Jensen havde slukket Lyset, lagde
han sig tilrette og sang en dejlig Julesalme,
men fik kun expederet tre Vers, da jeg be
gyndte at give mig, og denne Gang hjalp hans:
«Hold Mund Dreng» ham ikke.
Baade Jule
kage, Æbleskiver, Risengrød og Svesker gjorde
deres Ret gældende og værre blev det, da min
Mentor selv blev daarlig. Den næste Morgen