241 / 274
234
I 1891 og 1892 afholdtes Tegnelærerkursus’et paa den ny Poly
tekniske Læreanstalt, imod en aarlig Afgift paa 200 Kr., men fik der
næst sit eget Hjem. Fra 1893 er Kursus’et nemlig vederlagsfrit til
Huse i e g n e L o k a l e r , idet Ministeriet har givet det Hjemsted i
den Bygning i Ny Vestergade, der tidligere var Universitetets kemiske
Laboratorium. Det var de samme Lokaler, som Professor Muller
forgæves havde søgt at erhverve til det etaarige Kursus (S. 85). Nu
samledes efterliaanden en Mængde Tegnemateriel, og den hele Af
deling fik saaledes langt bedre Forhold. Den store Udvikling, som
snart skulde finde Sted, var dermed muliggjort.
Foreløbig saa det dog nærmest ud til Indskrænkning. Vinter-
kursus’et manglede Tilgang, saa Ministeriet lod det udgaa af Be
kendtgørelsen om Kursus i 1891 og satte følgende Anmærkning til
Forslag for Finanslov 1891—92: »Man finder Anledning til den Be
mærkning, at da der i de senere Aar kun har meldt sig yderst faa
Ansøgere om det liidtil besta'aende Vinterkursus i Tegning, er der
formentlig ikke Grund til at bibeholde dette Kursus«1). Efter dette
skulde man have troet, at Vinterkursus’ets Skæbne var afgjort. Men
det overstod alligevel Krisen, — ved Hjælp af 1—2 Haandværksmestre,
hvem man ikke vilde hindre i at faa deres Kursus fortsat og afsluttet.
Imidlertid kom der en indtrængende Anmodning om, at Kursus’et
ikke maatte nedlægges, Ministeriet tog det atter op i Bekendtgørelsen
om Kursus i 1893, og nu meldte sig 29 Ansøgere, af hvilke de 17
blev antagne; men Docent Feilberg udtalte samtidig, at han selv
nærede store Betænkeligheder ved denne Indstilling, eftersom Bevil
lingen var given til Uddannelse af Haandværkere, der var Lærere ved
tekniske Skoler i Provinserne, og til denne Klasse hørte kun 3 af
de indstillede, medens de øvrige væsenlig var erlivervssøgende Kunst
nere og Damer, der hørte hjemme i København og var uden Skole
virksomhed.
Docent Feilberg havde her berørt et Forhold, der allerede havde
udviklet sig ved Sommerkursus’e t : mange af Deltagerne var ikke
Lærere. Tegneinspektøren hævdede, at der overalt var Trang til ud
dannede Lærere, og at der vilde blive Brug for dem, der blev uddan
nede paa Kursus’et. Feilberg søgte derimod lempelig at holde igen,
for at der ikke i for høj Grad skulde raade andre Grundsætninger
ved Tildelingen af dette Kursus end ved de øvrige Kursus. Tegne
inspektørens Synsmaade er imidlertid trængt igennem. I stor Mængde
antages efterliaanden — dog uden Stipendium — baade Mænd og
Kvinder, der endnu ikke har Lærergerning og oftest er hjemme
hørende i Hovedstaden. Denne Fravigelse fra Reglen maa forsvares
*) Rigsdagstid. 1890— 91, Till. A, Sp. 741 f.