48 / 274
43
havde Kursusinstitutionen længe været en Højskole. Nu blev den
det ogsaa i ydre Forstand. Ved Arbejdsmaaden og det kammeratlige
Samliv h a r Lærerhøjskolen nogen Lighed med den danske Folke
højskole. Og tager man Ordet Højskole som »højere Læreanstalt«,
da passer dette netop til Studiernes Frihed, til Maalet, der sættes, til
Fordannelsen og Modenheden, som er Grundlaget.
I de sidste 4 Maaneder af 1903 omdannedes Skolen til sin
ny Brug. Kgl. Bygningsinspektør
M a r t in B o r c h ,
der ogsaa senere
ha r haft Tilsynet med Bygningen, ledede Arbejdet. Skolekøkken
lokalerne i Tagetagen indrettedes
dog først April—Juli 1904.
8. Jan . 1904 indviedes Lærer
højskolens Bygning ved en Formid-
dagsfesti Forsamlingssalen. Tilstede
var Konsej Ispræsident Deuntzer og
Kultusminister J. C. Christensen,
Folketingets og Landstingets For-
mænd, Medlemmer af begge Tings
Finansudvalg,
Kultusministeriets
Embedsmænd, Rector magnificus,
Direktørerne for Polyteknisk Lære
anstalt og Farmacevtisk Læreanstalt,
Borgmester Dybdal, Københavns og
Frederiksbergs Skoledirektører og
Viceskoledirektører, adskillige Uni
versitetsprofessorer, MinisterietsKon-
sulent i Skolesager, Docent L. Feil
berg, Gymnastik- og Tegneinspek
tørerne o. m. flL, foruden en stor Del
af Lærerhøjskolens Lærere og stu
derende. Kultusminister J. C. Chri
stensen bød velkommen og sluttede,
Taler holdtes af Biskop Sophus Sørensen og Forstanderen, Sangene
var af Forfatteren Fuldmægtig Niels Møller. — Senere paa Dagen
afholdtes paa selve Lærerhøjskolen en Fe s tm iddag1).
Lærerhøjskolens Bygning er blevet Hjemsted for de fleste af de
ministerielle Kursus, der afholdes i København. Undtages maa Kemi
og det meste af Zoologi- og Botanikundervisningen — Lærerhøjskolen
ha r nemlig ikke kemisk Laboratorium og heller ikke zoologisk Sam
ling —, endvidere det meste af Aarskursus’ets Gymnastikundervisning,
da Højskolens egen Gymnastiksal er for lille. Fo r de korte Ku r
Lærerhøjskolens Bygning.
*) Aarsberetning for 1903—4, S. 5 ff.