

40
Fo r Det etaarige Kui\sus havde det ganske visst været et mæg
tigt Fremskrid t, da det i 1895 fik sine faste Lokaler i Stormgade.
Men denne Ordning maatte dog være foreløbig, især da Kursus’et
voksede rask. Det ene ny Fag kom til efter det andet, og Deltager
nes Tal gik i Løbet af faa Aar op imod 200. Den almindelige Be
boelseslejlighed, der havdes til Raadighed, blev meget for trang: i de
mest brugte Værelser var der k un 104 Kubikfod Luft pr. Kursus
deltager. Fagtrængslen var dog endnu værre. Gennemgangsstue og
Naboværelser maatte tages ind til Undervisning, og der manglede
ofte den Uforstyrrethed, som nødvendig maatte kræves. Biblioteket
maatte fordeles i Undervisnings- og Læseværelser, hvo r al Kontrol
savnedes; en Del af Bøgerne maatte flyttes til et fjernt Loftsværelse.
Ved de frie Lørdagsforedrag var Forsamlingssalen for lille; mange
af Kursusdeltagerne maatte tage til Takke med de tilstødende Værel
ser, hvor de daarligt kunde høre Taleren og end m indre se, n aa r
noget forevistes.
Forstanderen henvendte sig gentagne Gange til Ministeriet for
at opnaa bedre Lokaler, der tillige kunde bruges til de ret hjemløse
Feriekursus. Men det varede længe, før der øjnedes Udvej. Hvad
der kunde faas af offenlige Bygninger, var ubrugeligt, saaledes den
Kellerske Abnormanstalt langt ude paa Nørrebro, hvor Kultusminister
Stliyr vilde anbringe Læreanstalten. Kultusminister J.
B
j e r r e
,
der
havde meget v a rm Interesse for Kursusinstitutionen, laante da Øre
til Andragendet om en helt n jr Bygning, og paa Finansloven for
1901—2 søgtes bevilget 60000 Kr. som 1ste Del a f en Bevilling paa
i alt 260000 Kr. til Opførelse af en Lærerhøjskole i Frederiksberg
Have, paa Fasangaardens Grund (eller lidt nord derfor). Men Fo r
slaget fik ikke gunstig Modtagelse, uagtet der fra forskellig Side u d
taltes smigrende Anerkendelse af Kursusinstitutionens Virksomhed.
Finanslovens 1. Behandling.
K
l a u s
B
e r n t s e n
fandt ikke, at der for Øjeblikket var Anledning til
at gaa til saa stor Udgift. Disse Kursus gjorde megen Nytte og lededes
godt; men var Lokalerne for smaa, kunde man begrænse Elevtallet.
G
u l d b r a n d s e n
ydede Kursus’et og dets Ledelse megen Bos, men fandt
Bygningsplanen for kostbar. Der havde forrige Aar været 106 Lærerinder,
men kun 43 Lærere paa Kursus’et; det var Begunstigelse af Lærerinderne.
Og der var 92 Deltagere fra København med Omegn, men kun 55 fra
Provinserne og af disse kun 30 fra Landet, hvoraf kun 14 Folkeskole
lærere; dette var et Misforhold, Stipendierne var for smaa. Ved at antage
færre Deltagere kunde man foreløbig undgaa at bygge.
K
u l t u s m i n i s t e r
B
j e r r e
: De københavnske Deltagere havde ikke Sti
pendier og kostede ikke noget. Og selv om man unddrog dem Adgang,
var den nuværende Plads alligevel ikke tilstrækkelig. Konsekvensen maatte
være at indskrænke Bevillingen; men det vilde være i Modstrid med det