41 / 274
36
enslydende danske Kongebreve fra 1230«, »Bidrag til Betysning af Valdemarssønner-
nes Tidsalder«, »Biddervæsen og Korstogskultur« (i »Verdenskulturen«) osv.
Som Sekretær vedblev
J .
B. Thodberg at fungere indtil Sept. 1902,
hvo rpaa Fo rstanderen fik Ret til at antage Sekretæren og valgte Dr.
phil.
H
e n r ik
B
e r t e l s e n
(se nedenfor under Etaar. Kursus). Da Dr.
Bertelsen i Aug. 1903 blev Ad junkt i Aarhus, blev Dr. phil.
J .
P.
J
a c o r s e n
Lærerhøjskolens Sekretær.
J
acob
P
e t e r
J
a c o b s e n
,
f. i Ulkjær 13. Dec. 1869, Student 1889, cand. mag. 1896
(Fransk, Latin, Historie), fik 1897 Universitetets Guldmedalje for en Prisopgave i
romansk Filologi, Studierejse til Frankrig 1898, Dr. phil. 1903; er Historielærer ved
Efterslægtselskabets og M. Kruses Skoler. Har udgivet »Det komiske Dramas Oprin
delse og Udvikling i Frankrig for Benaissancen« (1903) og »Historisk Billedatlasc
I—II (1904—6); skriver en stor Del af Middelalderen i »Folkenes Historie«.
Kasserer-Hvervet
g i k
i 1897 over til Assistent H.
L
e h m a n n
.
H
e n r ik
J
u l iu s
L
e h m a n n
,
f. i Kbhvn. 30/g 1869, Student 1887, Cand. jur. 1893,
Assistent i Kultusministeriet 1897 (Vikar 1896). Har udgivet: »Om Beregning af
Tjenestealder for Folkeskolens Lærerpersonale« (1903) og Skoleloven af 29/s 1904
med Noter.
Fo rstanderen lønnedes i Begyndelsen saaledes, at han havde sin
Undervisning, 7—8 T imer ugl., lønnet med almindelig Timeløn (4 Kr.)
og dertil et Administrationshonorar, der i 1895—96 kun va r 500 Kr.,
og dernæst, efter at den hele Kursusledelse var henlagt til ham, var
1500 Kr.; 500 Kr. skulde Docent Feilberg nemlig have for sin Fo r
valtning af Undervisningsmidlerne, og Ministeren mente, at man til
den samlede Administration af Kontoen ikke kunde gaa ud over de
2000 Kr., som hidtil var brugt. Men et Misforhold var det, især n a a r
der ses hen til, at Administrationsarbejdet efter Omordningen af Aars
k u rs u s ’et og Forøgelsen af de korte Kursus var blevet mange Gange
større. Fo r sin Undervisning og Administration havde Forstanderen
i alt o. 2600 Kr. og var derfor henvist til andet Arbejde ved Siden
af, skønt det næsten var uoverkommeligt. Fø rst unde r Rigsdags-
forhandlingerne 1899—1900 stillede Kultusminister
S
t h y r
Forslag om
en lille Forhøjelse af Bevillingen, hvorved en almindelig Fo rstande r
løn blev mulig, og Rigsdagen gav denne Bevilling.
Folketingets Finansudvalg tiltraadte Forslaget. Under Finanslovens
2.
Behandling i Folketingssalen mindede
K
l a u s
B
e r n t s e n
om, at man for
faa Aar siden havde været enig om, at Kursuskontoen skulde blive staaende
paa de 100000 Kr.; men nu var man over 140000. Hvor gled man hen‘?
Skridt for Skridt hen imod det forkastede Fortsættelsesseminarium; der
manglede kun Bygning. Hvad blev der af Etaar. Kursus’s Elever? En
Statistik tiltrængtes.
K
u l t u s m i n i s t e r
S
t iiy r
glædede sig over, at Berntsen
ikke havde haft noget at indvende imod Lønningsforhøjelsen til Prof. Olrik,
der allerede for flere Aar siden vilde være bleven Seminarieforstander,
hvis ikke denne Gerning var overdraget ham, og derfor ikke burde stilles
ringere. Der forelaa ikke nogen Statistik over Kursusdeltagernes videre
Løbebane; men gennemgaaende gik de tilbage til deres Skoler.
O
r d f ø r e r e n
(J. G.
C
h r i s t e n s e n
)
sluttede sig hertil. »Fordi Bevillingerne er stegne,