DanmarksLaereHojskole

s e n s

energiske Bestræbelser, i 1893 fik gode og rummelige Lokaler

og derved foreløbig kom forud for de øvrige Afdelinger under Kursus

institutionen. Kun Vinterkursus’et i Tegning førte en sygnende Til

værelse. E t andet Skaar i al denne Fremgang var det, at Dansk-

Ku rsus’et efter Professor H. V. Rasmussens Død (1891) ikke havde

Ledere, der fuldt ud var Opgaven voksne; men efter at Forholdet

var blevet paatalt i Rigsdagen, kom Kursus’et ind i et ny t Spor

(1894).

Ejendommeligt for det lille Tidsrum, vi her beskæftiger os med,

er ogsaa Kursus-Tankens Udbredelse. Den

videre

Læreruddannelse

forgrenes til ny Omraader, og ny Fo rme r opstaar jævnsides de gamle.

1894 paabegyndes nemlig Kursus f o r u n g e H ø j s k o l e l æ r e r e og

F r i s k o l e l æ r e r k u r s u s med en Støtte af Kursuskontoen paa 2000

Kr. Det følgende Aar bevilgedes en særlig Sum, 6000 Kr., til de for

skellige Højskolelærer-Kursus, og H ø j s k o l e f o l k e n e s U n i v e r s i

t e t s k u r s u s blev til. Dette var intet mindre end en Begivenhed i

dansk Aandsliv. Efter Spænding i mere end en Menneskealder havde

Højskolens og Universitetets Mænd endelig fundet Vej til hinanden.

Med F inan saaret 1894—95 var Kursuskontoen naaet op til 92000

Kr. Naar man fra denne Sum drager de Beløb, som medgik til

Undervisningsmidler (henv. 6000 Kr.), til Højskolelærerkursus (8000

Kr.) og til Borups Læreanstalt (2000 Kr.), vil man faa den Sum, der

svarer til, hvad Lærerhøjskolen nu bruger, og den bliver henved

Halvdelen af den Sum, der er tillagt Lærerhøjskolen i de senere Aar.

Det vil hera f skønnes, at Lærerhøjskolens stærkeste Vækst falder i

den halve Snes Aar, som nu fulgte. Men Begyndelsen var allerede

gjort. Vel kom det etaarige Kursus endnu ikke ind i det Spor, der

skulde gøre det til en hel og omfattende Læreanstalt; men Fag ræk

ken blev dog lidt udvidet. Og paa de korte Kursus voksede Del

tagernes Tal fra omtr. 245 til omtr. 330. Disse Resultater opnaae-

des ved, at der indførtes mere Økonomi med Hensyn til Stipen

dier paa Aa rsku rsus’et og med Hensyn til Rejseunderstøttelser paa

de korte Kursus. I begge Tilfælde var det Kritik i Folketings

salen, der viste Vejen. Det var nemlig Aar, hvo r Kursusinstitu

tionen ikke længer var omgivet af Tavshed. Den ene Taler efter

den anden gav sit Bidrag til Drøftelsen, og i Finansudvalgets Værelse

blev Kursusinstitutionens Fortid og Fremtidsmuligheder grundig

gennemgaaede. Men Sympatien var kun for de korte Kursus; den

anden Afdelings Tilværelse var derimod ha a rd t truet. Privat u d

talte en Folketingsmand senere, at Aarsku rsus’et blev reddet som

en Brand af Ilden.