84 / 274
79
I sit Svar af 6. Aug. s. A. udtaler Fjord, at Ministeriet synes at
have et noget andet Syn paa selve Formaalet for Oprettelsen af det
Monradske Kursus end det, der gjordes gældende, da Midlerne første
Gang begæredes, og henviser til paagældende Sted i Rigsdagstidende.
Dernæst fortsætter han saaledes:
»D et turde heraf fremgaa, at de M idler, der i sin Tid forlangtes, alene havde
det Form aal at skaffe duelige Lærere, særlig til Købstæderne, og at Summen ikke —
hverken hel eller delvis — v a r bestemt til en nærmest p e r s o n l i g Understøttelse
for unge begavede Mænd, der ønskede en videnskabelig Uddannelse. Men naar dette
er Tilfældet, saa forekomm er det mig ikke, at den Omstændighed, at der nu er be
vilget M idler til at imødekomm e saadanne Ønsker, kan — naar det oprindelige F or
maal fastholdes — gøre det omhandlede Undervisningskursus m indre nødvendigt end
tidligere«.
Fjord minder dernæst om, at den oprindelige Bevilling paa 10000
Kr. [rettere 9600 Kr., da der kun for det første halve Aar blev be
vilget 5000 Kr.] alene var givet til det lange Kursus, og at de senere
Aars Udgifter til det lange Kursus ikke des mindre var betydeligt
derunder, hvorved der indvandtes Midler til Feriekursus. Væsenlig
af Hensyn til disse og til Læreres Forsyning med Undervisningsmidler
var Kontoen forhøjet, saa at Summen til det lange Kursus nu kun
var 1/6 af den hele Bevilling. Men Bevillingen til lange Kursus var
G r u n d p i l l e n for det hele Kursussystem. »Med disse faktiske Op
lysninger som Grundlag og efter de Erfaringer, som jeg har gjort
over Nytten af de lange Kursus, maa jeg fraraade Ministeriet at gøre
Skridtet til at inddrage de fuldstændige Kursus«.
Fjords indtrængende Forestillinger blev taget til Følge: Faren
drev over for den Gang. Men i Fjords for øvrigt saa dygtige Forsvar
var der et svagt Punkt, og de følgende Aar skulde gøre Skrøbelig
heden end mere iøjnefaldende, saa at Fjord tilsidst maatte kapitulere.
Vel kunde han (i en Indberetning fra 1882) med berettiget Stolthed
kalde de Lærere, som var udgaaede fra det Monrad’ske Kursus, »en
Pryd for deres Stand«. Men hvor mange af dem var ikke gaaede
til andre Stillinger end dem, Uddannelsen tog Sigte paa! Og værre
blev det i den nærmeste Tid, efter at Fjord havde ført sit Forsvar
for det Monrad’ske Kursus. A f alle de mange Monradister, som
tog Eksamen efter den Tid, gik kun 4 til Købstædernes Skolevæsen;
nogle søgte til Latinskolerne, andre blev Seminarielærere, enkelte
opgav Lærergerningen, men fremfor alt øvede Københavns og Frede-
bergs Skolevæsen en mægtig Tiltrækning paa Monradisterne.
Derfor kunde det ske, at da Undervisningsinspektionen for Real
skolerne androg om nye Kursus, til Dels endog netop til Gunst for de
Skoler, hvis Tarv det Monradske Kursus særlig havde skullet varetage,
maatte ogsaa Fjord ansé Slaget for tabt. Det nye etaarige Realskole
lærerkursus oprettedes, og nu stod det en Tid hen, om det Monradske