86
vandre fra Lærer lil Lærer, fra den ene Kant af Byen til den anden.
1 Folketingssalen gav Klaus Berntsen gentagne Gange en malende
Skildring og skarp Kritik af dette Forhold.
Hovedfagene havde 6 Timer ugl. Da det var det dobbelte af,
hvad Monradisterne havde haft, medens disse havde Undervisning i
2 Aar, naaede man omtrent igennem det samme Pensum. Bifagene
havde indtil 3 Timer ugl.
Læ r e r n e antoges oprindelig af Kursusinspektøren. Men da
Undervisningsinspektøren for øvrigt havde den pædagogiske Ledelse
af Kursus’et, fik han ogsaa ved Minist. Resolution af 13. Aug. 1892
Lærervalget. De Lærere, der havde virket ved de Monradske Kursus,
fik dog af Ministeriet Tilsagn om fremdeles at blive benyttede ved
det ny Kursus.
Timelønnen var i Begyndelsen efter den gamle Skala: for 1 Elev
2 Kr., for 2 Elever 2 Kr. 50 Øre og videre 25 Øre til for hver Elev
indtil
4
Kr. Da Holdene efter Prof. Mullers Ordning aldrig var paa
over
4
og ofte mindre — i Fransk synes der aldrig at have været 2
Elever, der læste sammen —, blev Timelønnen saaledes kun ringe.
Prof. Muller foreslog Timelønnen for liere af Lærerne sat til
4
Kr.,
hvor lille end Elevtallet var, og Docent Feilberg foreslog en Skala
fra 3 til 5 Kr., men kun saafremt Lærerne ikke læste Timerne
hjemme. Man opnaaede imidlertid ikke at faa Kursuslokaler og
dermed heller ikke nogen større Forhøjelse. Derimod sattes Mindste
lønnen for nogle af Lærerne til 3 Kr. (for 1 Elev) stigende med 50
Øre for 2den Elev og med 25 Øre for de næste indtil
4
Kr.
I
T y s k , Eng e l s k
og
F r an s k virkede
fremdeles de 3
Lærere
fra
det Monradske
Kursus, nemlig Overlærer J
ohannes
K
aper
,
Dr.
phil. A
dolf
H
ansen
og Cand. phil. O
scar
A
rlaud
. I August 1892 vare
toges
Tysk-Undervisningen
dog af Translatør,
Dr.
phil. H. S
chou
.
Under
visningsinspektøren havde nemlig haft et Sammenstød med Kaper,
hvorpaa han antog
Schou
som Lærer.
Dette
stred imidlertid mod
det
ovenfor omtalte
Tilsagn,
Ministeriet
havde givet Monradistlærerne.
Docent
Feilberg
paatalte
Prof. Mullers Overgreb og
nægtede
at anvise
Dr. Schou
noget Honorar1); men Muller
vilde
ikke
falde til
Føje,
saa Ministeriet maatte
paabyde, at
Kaper
atter
overtog Undervis
ningen. Endvidere
skal det
nævnes,
at
under
Kapers Sygdom i
Læse-
aaret 1894—95 vikarierede Cand. mag. V. P
etersen
for ham.
I Dansk (og O l dno r d i s k ) overtoges Undervisningen af Cand.
philol. B. T.
D a h l.
Fjord henvendte sig oprindelig til Professor
H. V. Rasmussen, der i en Aarrække havde været Dansklærer paa
l) Resultatet blev senere, at Dr. Schou fik en rund Sum paa 100 Kr.