59 / 185
til sine Tidergjore sig hensynsløst,ja haardt gjældende. Men han var
aldrig smaalig. Det var i Overensstemmelse med hans Naturs afvi
sende Kølighed, at Smaaunderstøttelser ikke interesserede ham, men
for denbetydelige Kredit,somKjøbenhavns Understøttelsesforening
altidbehøvede, var han denstadige
Garant, og i Ordningen af sine
Arbejderes Lon og Efterløn var han rundhaandet. Han droges altid
af det Store, hvad der kaster et idealt Skjær over hans Livs Virksom
hed, der saa afgjort prægedes
af hans stærke Vilje.
Det er givet, at Jacobsen
efter hele sit Anlæg maatte
kunne nyde et Besøg i Rom
med dens rige kunstneriske og
store historiske Minder. Han
kom da ogsaa til Rom i 1862,
og han nærede derefter stadigt
et Ønske
0111
at komme dertil
igjen. Hans travle Virksomhed
tillod ham det dog først 25 Aar
efter. I Foraaret 1887 rejste
han med sin Hustru, sin Son
og sin Svigerdatter til denne
Byernes Bv, hvor han færdedes
med ungdommelig Glæde. Men kun en kort Tid blev denne Nydelse
ham til Del. Han blev s}^g, og efter nogle Ugers Sygdom døde han her
den 30 April 1887.
Selvfølgelig blev hans Lig ført hertil, og ved den store Sorge-
hojtid i Fruekirke var Hs. Maj. Kongen personlig tilstede. Mellem
de mange Kranse, der vare sendte til hans Kiste, var der en Sølvkrans
fra taknemlige Slesvigere. Nu hviler hans Lig i Krypten under den
al hans Son byggede Jesuskirke i Valby.
R E J S E T I L R OMOG DØD D E R
4 5
Slesvigernes Sølvkrans.