58 / 185
44
B O R G E R - S E L V S T Æ N D I G I I E D
rere kom uden end med hans Vilje. Hvor han kunde, søgte han at
holde igjen overfor dem. Ydre Glans tiltalte ham ikke, og naar det
ovenfor er blevet sagt, at han kunde minde om Renæssancens Mænd,
er der eet Punkt, paa hvilket en Sammenligning med dem helt vilde
briste, nemlig hans Nojsomhed i det daglige Liv. Hans Ideal gik i
det Hele i Retning af den selvstændige Rorger, der havde nok i sig selv.
Derfor kæmpede han i Kjøbenhavns Borgerrepræsentation og paa
Rigsdagen — det sidste Sted sammen med Bondevennerne, altsaa
imod sit eget politiske Parti — en, rigtignok forgjæves Kamp for
en Kommunallov, hvorefter Kjøbenhavns Borgere i vid Forstand selv
skulde styre deres Stad, og derfor lagde han Vægt paa stadig at
kaldes Kaptajn. Den Charge havde han selv erhvervet sig i borgerlig
Tjeneste. Efter først at have været Menig i Kjøbenhavns Borgervæb
ning blev han i 1837 Lojtnant og i 1848, da Linietropperne kaldtes
bort fra Kjøbenhavn, Kaptajn og Kompagnichef. Men denne Kaptajns
titel lod ham ofte i Udlandet blive set i et urigtigt militært Lys.
Hans Forbillede laa, bevidst eller ubevidst, i de rige flanderske
Stæders fordum saa mægtige Borgerkorporationer; men selvfølgelig
kunde Kjøbenhavns Borgervæbning kun daarligt staa Maal med dem.
Hvor meget han end selv var den nyttige og selvbevidste Borger, var
her en Uoverensstemmelse, som forøvrigt ikke stod alene. Ved Festlig
heder i sit Hjem yndede han at lade Gjæsterne gaa til og fra Bords
ved Marseillaisens Toner, hvad der ikke harmonerede med hans fuldt
ud konservative Natur, der kom stærkt frem, navnlig i hans senere
Aar. Men hvad han, den myndige Mand een Gang havde besluttet,
holdt han haardnakket fast ved. Han var intet blødt eller let bojeligt
Gemyt. Da han ikke sejrede i Kampen for den af ham ønskede Kom
munallov, traadte han ud af baade Borgerrepræsentation og Rigsdag,
og i fulde ni Aar tilbageholdt han Busterne til det kongelige Teaters Til
skuerfoyer. Han vilde ikke afgive dem, for han fdi Sikkerhed for Foye
rens, efter hans Mening, værdige Anvendelse. Hans kraftige Vilje kunde