Previous Page  53 / 185 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 53 / 185 Next Page
Page Background

I N T E R E S S E F O R B R A N D F O R S I K R I N G

3 9

Raadighed staaende Beløb. Endelig kan det ogsaa mærkes, at han, da

Nathalie Zahles Skolebygninger 1876—77 opførtes ved Nørrevoldgade,

viste dette Foretagende virksom Interesse.

Som antydet var han ikke alene ivrig for Opførelsen og Indretnin­

gen af store Bygninger, men ogsaa for den almindelige Bevarelse af

Bygninger. Allerede i 1851 blev han som Borgerrepræsentant Medlem

af Kjøbenhavns Brandkommission, og endnu i 1884, strax efter at Kri-

stiansborg Slot var brændt, skrev han i »Dagbladet« en længere Ar­

tikel: »Hvad kunne vi lære af Kristiansborg Slots Brand?« Hans Maal

var en tidssvarende Udvikling af Kjøbenhavns Brandvæsen, og derfor

skjænkede han det i 1883 en Dampspröjte og gav i 1885 Midlerne til,

at en Ingeniørofficer paa en Rejse kunde gjöre sigbekjendt med Brand­

væsenets Organisation i nogle af Tysklands större Byer. I Forbindelse

hermed maa det da ogsaa nævnes, at han i en Aarrække virkede i

»Kjøbenhavns Brandforsikringssocietet«, først som kommitteret Inter­

essent og derpaa som en af dets tre Direktører (1869—85). I denne

Stilling kæmpede han i en længere Polemik med stor Iver for, at As­

surancevirksomhed ikke skulde drives af udbyttesøgende Aktieselskaber;

den burde have en mere officiel Samfundskarakter.

Efter alt dette vil det sikkert overraske at høre, at Carlsberg op­

rindelig slet ikke havde været assureret. Jacobsen troede, at han havde

bygget det saa solidt, at det umuligt kunde brænde. I saa Henseende

tog han dog fejl, men forøvrigt vare hans Byggepræstationer af en saa-

dan Art, at der er blevet sagt : Var han ikke bleven den store Brygger,

kunde han være bleven en stor Arkitekt.

Hvad han end gav sig af med, stod han jo altid som den betyde­

lige Mand. Hans alsidige Dygtighed og ivrige Energi kan til en vis

Grad minde om Renæssancens i saa forskjellige Retninger virkende

Mænd. Men hvor store Evner han end havde i konstruktiv Hen­

seende, kan det dog være et Spörgsmaal, om den ham egne Kunst­

sans gik i den for en kunstnerisk stor Arkitekt nødvendige Retning.