Vandets Fordeling.
V a n d e t s f y s i s k e F o r h o l d , V a n d t r y k o g T r y k t a b .
Vand er næsten ganske uelastisk og lader sig praktisk talt ikke
sammentrykke. Det har derfor ingen Indflydelse paa Vandets Tæt
hed (Vægt pr. Rumenhed), om det er under T ryk eller ikke. Dette
gælder dog kun saa længe Vandets Varmegrad ikke forandres, sker
dette, forandrer ogsaa Vandets Tæthed sig.
Vand har sin største Tæthed ved 4° Varme og vejer da 1000 kg pr.
in
3
eller 1 kg pr. Liter ( = 1 dm
3
= 1000 cm3); hvis Vandet bliver
koldere eller varmere end 4° Celsius, vil det udvide sig, og 1000 kg
deraf vil da fylde mere end
1
m3.
Rumfangsforøgelsen vokser for hver Grad Vandet fjærner sig fra
de 4° Varme, og medens man gerne ser bort fra den ved almindelig
Lufttemperatur, maa den tages i Betragtning ved højere Varmegrader.
Allerede ved 45° Varme fylder 1000 kg Vand 10 10 1 (Vægten pr. m
3
1000
er da 1000 kg X jq jq — ca. 990 kg), og ved
100
Varme fylder
1000
kg Vand 1043 1.
Disse Forhold træder tydeligt frem ved Varmtvandsanlæg. I et
lukket Varmtvandssystem, som det der i Fig. 4 er skitseret med Ude
ladelse a f Taphanerne, vil der fremkomme en Cirkulation som anty
det ved Pilenes Retning. Det varmeste Vand, der er stærkest udvidet
og derfor lettest, vil stige til Vejrs fra Overdelen af Vandvarmeren,
men atter afkøles noget i Ledningssystemet og søge tilbage til Bunden
a f Vandvarmeren og saa videre. E t lukket Varmtvandssystem holdes
adskilt fra de øvrige Dele a f Husledningen ved en Kontraklap; tappes
der varmt Vand a f Systemet, træder der i Stedet koldt Vand ind i
Vandvarmeren, hvor det udvider sig paa Grund a f Opvarmningen,
den derved fremkommende Forøgelse a f Vandmængden i Systemet
maa, da Vandet som alt sagt ikke lader sig sammentrykke, skaffes
bort gennem en Sikkerhedsventil, idet Ledningerne ellers vilde
sprænges.




