143 / 217
22
Gaar Vandets Temperatur ned under 4° G., vil Forholdene vendes
om, det koldeste Vand vil nu være det letteste og holde sig paa Over
fladen, var dette ikke Tilfældet, maatte Isen dannes paa Bunden af
Vandet.
Idet Vandet stivner til Is, udvider det sig ganske pludseligt og
stærkt (100 1 Vand fryser til 109 1 Is) og udøver derved et overmaade
stærkt T ryk paa sine Omgivelser, hvorfor Frysn ing a f Vandlednin
gerne hyppigt giver Anledning til Rørsprængninger.
Vandet udøver T ryk ved den Vægt, det har, og medens et fast
Legemes T ryk kun virker nedad mod dets Underlag, virker Vand tryk
ket til alle Sider paa Grund af Vandets Bevægelighed. Størrelsen af
Vandtrykket i en vis Dybde under Overfladen er pr. cm
2
lig Vægten
af den Vandsøjle, som med en cm
2
Tværsnit rækker op til Vandover
fladen. For hver 10 m, Vandsøjlen er høj, bliver Vandtrykket 1 kg
pr. cm
2
eller 1 Atmosfæres T ryk.
Naar Vand skal bevæges gennem en Rørledning, fremkommer der
Gnidningsmodstand mellem Vandet og Rørvæggen. De Forhold, som
har Indflydelse paa Gnidningsmodstandens Størrelse, er: Ledningens
Længde, Vandets Hastighed, Ledningens Diameter (Tværmaal) og
Ledningens Materiale.
Strømmer Vandet med en vis Hastighed gennem en Ledning af
en bestemt Størrelse og et bestemt Materiale, vil man finde, at Gnid
ningsmodstanden vokser med Ledningslængden og i samme Forhold
som denne. Forøges Vandets Hastighed i Ledningen (Vandmængden
pr. Minut), vil man finde, at Gnidningsmodstanden vokser og omtrent
i samme Forhold som Hastigheden multipliceret med sig selv.
Forøges Ledningens Diameter, aftager Gnidningsmodstanden
Fig. 4.