22 / 217
19
Prisen for Gas til privat Forbrug blev i Aaret
1857
fastsat til
7
Kr. pr.
1000
eng. Kubikfod (c.
24,7
Øre pr. m3), og denne Pris er
jævnlig blevet nedsat. I
1880
indførtes en lavere Pris for Gas til
Motorbrug og
1888
for Gas, der ikke anvendtes til Belysning. Den
Omstændighed, at der var forskellig Pris for Gas til Belysning og
for Gas til andet Brug, bevirkede, at mange Forbrugere havde to
Maalere. Umiddelbart før og under den første Del af Krigen var
Prisen paa Gas til Belysning
18
Øre pr. m3, og for Gas til andet Brug
12
Øre pr. m3. Da Gassens Anvendelse til Belysning faar mindre og
mindre Betydning, idet Gassen erstattes af Elektricitet, blev den sær
lige Pris for Gas til Belysning ophævet fra
1
ste April
1919
, og det
hele Gasforbrug kan nu maales gennem en enkelt Maaler. Paa
Grund af Krigens Eftervirkninger paa alle Prisforhold, var Gas
prisen i
1920
og
1921
steget til
60
Øre pr. m3. Den er dog senere
fra Tid til anden nedsat og er for Tiden
25
Øre pr. m3.
Medens der indtil
1916— 17
produceredes ren Kulgas eller Vandgas,
der ved Tilsætning af Oliegas havde samme Varmeevne pr. m3 —
c.
5300
V. E. — som ren Kulgas, har Undersøgelser, der navnlig blev
foretaget i England under Verdenskrigen, vist, at det i Forhold til
Varmeevnen er fordelagtigere at producere en Blanding af Kulgas
og Vandgas — navnlig naar Fremstillingen sker i lodrette Retorter
ved Tilledning af Vanddampe — end den rene Kulgas, hvorfor der
nu ved Københavns Gasværker produceres en Blandingsgas, der for
Tiden har en Brændværdi paa c.
4500
V. E. pr. m3.
Gassens Fordeling.
G a s sen s B e væ g e lse gennem Rørledn inger.
Fra Gasværket ledes Gassen gennem Rørledninger til Forbrugs
stederne. Gassen bevæges gennem Rørledningerne ved det Tryk, som
Gasbeholderklokken ved sin Vægt udøver paa Gassen.
Gassen er — som alle Luftarter — elastisk. Udsættes den for
Tryk, sammentrykkes den, ophæves Trykket, udvider den sig atter.
Har man Gas i en Cylinder, der er lukket for den ene Ende, og kan
et Stempel bevæges lufttæt i Cylindren, vil Gassen blive sammentryk
ket under Stemplet, naar der trykkes paa det, og Stemplet vil bevæge
sig ind i Cylindren. Ophæves Trykket, vil Gassen igen udvide sig, og
Stemplet vil bevæge sig ud af Cylindren. Naar Gassen sammentryk
kes ved Belastning paa Stemplet, vil den sammentrykkede Gas trykke