VejledningForGasOgVandmestre

faa Amm on iakk en fjernet fra Gassen er det a f V igtighed , at Gas

sen komm er i ind erlig Berøring m ed store fu gtig e F lad er. V asker

n e tilfred sstiller i højere Grad denn e Fordring end den besk revn e

Scrubber, m en d isse Apparater ska l ikk e her b esk rives nærmere.

Svovlbrin ten fjernes fra Gassen i R e n s e r n e , i A lm ind eligh ed

firkan tede Jernkasser, der er lukk ed e m ed a fta g elig e Laag. I K as

serne er der anb ragt 2 å 3 R iste, der er dækkede m ed et Lag fint-

fo rd elt M yrem alm , et jernho ld ig t M ineral, der findes i stor Mængde

paa de jy sk e Heder. Naar den svov lb rin teho ld ig e Gas passerer M yre

m alm en , v il Jernet op tage Svovlet fra Svovlbrin ten og danne Svov l

jern. E fterh aand en som Jernet i M yrem alm en om dann es til S vov l

jern, b liver det uvirk som t, Ren seren m aa da sæ ttes ud a f Drift, Ren-

sem a teria let fjernes og erstattes m ed n y t Materiale, før R en seren

atter kan bruges. D en brugte R en sem a sse om dann es atter, naar den

ud sæ ttes for Lu ften s P aav irkn ing , idet L u ften s Ilt ad sk iller S vov l

jernet i ren t Svovl og Jern ilte, og R en sem a ssen kan nu atter bruges

til R en sn ing, til Massen til sid st b liver for svov lho ld ig . E t Rense-

sy stem bestaar som R egel a f 4 Rensere, Gassen passerer de 3 a f dem ,

m ed en s den 4de fo rsyn es m ed ny t Materiale. Ved Haner, anb ragte

paa pa ssend e Steder, sæ ttes en Renser let i eller ud a f Drift.

Gassen er nu fæ rd ig til at ledes til Forbrugerne; den passerer dog

først en S t a t i o n s m a a l e r , indrettet i P rin cipp et som Forbrugs-

m aalerne, der senere b liver besk revn e, hvor den h e le G asproduk

tion b liver m aalt, og led es derefter til G a s b e h o l d e r e n , en fo r 

n ed en aaben K lokke, der svømm er i et V andbassin . K lokken er styret

a f lodrette Opstandere, saa den kun kan bevæge sig lodret op og ned.

F ra B eho ld eren ledes Gassen end elig til en T r y k r e g u l a t o r ,

ved H jæ lp a f h v ilk en der ho ld es et efter F o rho ld en e pa ssend e Tryk,

der dog a ltid er m indre end Beholdertrykket, i B yen s Ledn inger.

T ryk regu latorern e besk rives næ rm ere i et fø lgend e Kapitel.

Ku lgassen s Samm en sæ tn ing afhænger a f B esk a ffenh ed en a f Ku l

lene, der anvendes, og kan derfor være m eget fo rsk ellig. A f Kul

a f god B esk a ffenh ed faa s f. Ek s. en Gas b estaa end e a f 53 pCt. Brint,

8 pCt. Kulilte, 34 pCt. Kulbrinte, der alle er brændbare, m ed en s de

resterende 5 pCt. er ubrændbare B estandd ele navn lig Kulsyre og

Kvæ lstof. Ved Forbrænd ing ud v ik les a f ovennæ vn te Gas c. 5500

V. E. pr. m 3. A f 100 kg. Kul faa s c. 31 m 3 Gas, c. 50 kg. Koks, c. 5

kg. Tjære og c. 1 kg. svovlsur Amm oniak. Da Gassen, der frem 

stilles i lodrette Retorter, er en B land ing a f Kulgas og Vandgas,

afhænger Samm en sæ tn ingen og Gassens V arm eevne a f den Mængde

Vanddam pe, der tilsæ ttes. F rem stilles Gas, der ved Forbrænding