Previous Page  14 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 217 Next Page
Page Background

11

Opvarmning af Ovne, Dampkedler eller lignende. Naar Koksenes

Temperatur er steget til c.

1200

° C., lukkes Hanen paa Luftledningen,

og Generatorgasudviklingen ophører. Hanen paa Dampledningen

aabnes, og idet Vanddampene strømmer gennem det glødende Koks­

lag, dannes Vandgas, som nævnt i Indledningen. Hanen paa A f­

gangsledningen for Generatorgassen lukkes, og Hanen paa den anden

Afgangsledning, der fører til en Gasbeholder, aabnes, og den dannede

Vandgas samles i Beholderen. Naar Vandgasproduktionen har været

fortsat nogen Tid, afkøles Koksene saa meget, at Vandgasproduktio­

nen ikke kan fortsættes. Hanerne paa Dampledningen og Vandgas­

ledningen maa da lukkes, og Hanerne paa Generatorgasledningen og

Luftledningen aabnes. Da der nu igen blæses Luft gennem Koksene,

bringes disse atter op til den passende Temperatur, hvorefter Vand­

gasudviklingen igen kan paabegyndes, og saaledes veksles der med

at opvarme Generatoren (i c.

2

å

3

Minutter) og udvikle Vandgas

(i c. 6 Minutter).

Teknisk ren Vandgas bestaar a f omtrent lige store Rumfang Brint

og Kulilte og desuden ubetydeligt Kulsyre og Kvælstof. Ved For­

brænding udvikler en m3 Vandgas

2700

V. E. Af

100

kg. Koks faas

ca.

140

m3 Vandgas.

Ledes Luft og Vanddampe i passende Forhold under Risten paa

en Vandgasgenerator, saa Varmemængden, der udvikles ved Kokse­

nes Forbrænding med Luftens Ilt, er lige saa stor som Varmemæng­

den, der forbruges til Vanddampenes Omdannelse til Vandgas, kan

Gasudviklingen under disse Omstændigheder fortsættes uafbrudt, og

der fremstilles en Blandingsgas a f Generatorgas og Vandgas, som

kaldes D o w s o n - G a s e l l e r H a l v v a n d g a s . Denne Gas an­

vendes en Del til Gasmotorer.

Dowsongas bestaar af c.

10

pCt. Brint,

25

pCt. Kulilte,

5

pCt. Kul­

syre og

60

pCt. Kvælstof. Ved Forbrænding udvikler en m3 Dowson­

gas c.

1200

V. E. Af

100

kg. Koks faas c.

450

m3 Dowsongas.

K u l g a s .

Stenkul har meget forskellig Sammensætning, men i Hovedsagen

bestaar det af Kulstof, Brint, Kvælstof, Ilt, som Regel noget Svovl og

Askebestanddele. Opvarmes Kul med Adgang af atmosfærisk Luft

til Antændelsestemperaturen, vil der foregaa en Forbrænding, og kun

Asken vil blive tilbage. Opvarmes Kul derimod i lukkede Beholdere

uden Luftens Adgang (destilleres) til lys Rødglødhede, dannes for­

skellige luftformige Bestanddele, der kan bortledes fra Beholderne,

medens Koksene — omtrent rent Kulstof og Aske — bliver tilbage i

Beholderne. De vigtigste luftformige Bestanddele, der dannes ved