11 / 217
Celsius. D enne Varm emængd e kaldes en Varm eenhed og betegn es
m ed V. E. Varm emængden, et brændbart Stof udvik ler ved Forbræ n
ding, m aales i et K a l o r i m e t e r , hvor en a fv ejet Mængde a f det
brændbare Stof bringes til at forbrænde, og den ud v ik led e Varme
a fg ives til en a fv ejet Mængde Vand, hv is T em p era tu rstign ing m aales.
Af Vandmængden (maalt i kg.) og T em p era tu rstign ing en (maalt i
Celsius-Grader) kan den udv ik led e V arm emængde beregnes, og der
efter kan beregnes, hvor stor Varm emængde der ud v ik les a f et kg.
a f det brændbare Stof. Ved M aaling har m an fund et, at 1 kg. gode
Kul ved Forbrænd ing udvik ler c. 7500 V. E ., det v il altsaa sige, at
der kan opvarm es 7500 kg. Vand 1° C. eller 75 kg. Vand 100° C.
1 kg. Koks udvik ler c. 7000 V. E.
Stoffer, der er dannet ved F o rb ind else a f flere B estandd ele, kan
under andre Om stændigheder ad sk illes i de oprindelige B estandd ele.
Vand er saaled es en F o rb ind else a f to Luftarter »Brint« og den i den
atm osfæ risk e Lu ft forekomm end e Lu ftart »Ilt«, og V anddam pe d an
nes ved Forbrænd ing af Brint i a tm osfæ risk Luft, naar B rin ten op
varm es til A n tændelsestem p eraturen. Men opvarm es V anddam p e til
en pa ssend e høj Tem peratur, f. Ek s. ved at ledes genn em et tyk t Lag
glød end e Koks, ad sk illes V anddam pene igen i Brint og Ilt. Brinten
gaar u forandret genn em det glød end e Kokslag, m ed en s Ilten indgaar
F o rb ind else m ed K u lstoffet i Koksene. Der dannes dog ikk e Ku l
syre, som i K akkelovnen , hvor der forudsæ ttes rig elig L u fttilfø rsel,
m en her, hvor K u lstoffet er tilsted e i rigelig Mængde og opvarm et
til høj Temperatur, dannes en and en F orb ind else m ellem Ku lstof
og Ilt, der kaldes »Kulilte«. For samm e Vægt K u lstof ind eho ld er K u l
syre dobbelt saa stor Vægt Ilt som Kulilte, og Kulilte forbrænder ved
T illedn in g a f atm osfæ risk Lu ft og Opvarm ning til A n tæ nd elsestem
peraturen m ed Lu ften s Ilt til Kulsyre. Ku lsyre er derim od uforbræn-
delig, da den ikk e kan indgaa F orb ind else m ed m ere Ilt. Naar V and
dam pe ledes over glød end e Koks, v il der altsaa b liv e dannet en B la n
ding a f Brin t og Kulilte. D isse Lu ftarter paavirker ikk e h inand en ,
m en tilled es der atm osfæ risk Lu ft og opvarm es til A n tænd elsestem
peraturen, vil Brin ten forbrænde m ed Lu ften s Ilt til V anddam pe og
Kulilten til Kulsyre.
For Ku lsyre gæ lder nog et lign end e som for Vanddam pe. Opvar
m es Kulsyre til en tilstrækkelig høj Temperatur, f. Ek s. ved at ledes
genn em et tyk t Lag glød end e Koks, v il Kulsyren ad sk illes, dog ikk e
i sine Bestandd ele K u lstof og Ilt, m en i Kulilte og Ilt. D en dannede
Ilt v il dog straks forb inde sig m ed Ku lstof fra Koksene og danne
Kulilte. Hvis de glød end e Koks har tilstrækkelig høj Temperatur,
vil Kulsyren derfor h elt om dannes til Kulilte.