10 / 217
Gassens Fremstilling.
I n d le d n in g .
Naar de i Naturen forekomm end e Stoffer indvirker paa hinanden
under passend e Om stændigheder, indgaar de ofte indbyrdes F orb in
delser, der har gan ske andre Egen skaber end de Stoffer, hvoraf de
dannes. Som Ek sem p el kan anføres Forbrænding a f Koks. Luften,
der findes overalt ved Jorden — den atm osfæ riske Lu ft — ind eho l
der væ sentlig to fo rsk ellige Luftarter »Ilt« og »Kvælstof« m ed ganske
fo rsk ellige Egen skaber. Opvarmer m an Koks i en Kakkelovn til en
vis Temperatur — Antændelsestemperaturen — brænder de, naar den
atm osfæ risk e Lu ft har Adgang til Ovnen, og Koksene vil efterhaan-
den brænde bort, saa kun A sken bliver tilbage. Ved Forbrændingen
forb inder det faste »Kulstof« i Koksene sig m ed Ilten i den atm osfæ
riske Lu ft og danner en and en Luftart, der kaldes »Kulsyre«, medens
K væ lstoffet ved Forbrændingen ikke indgaar Forbindelser m ed Kok
senes Bestanddele. Den efter Forbrændingen tilbageblevne Aske er
B estandd ele, der ikk e forb inder sig m ed Lu ftens Ilt til lu ftform ige
Stoffer. Den dannede Kulsyre blander sig m ed Kvæ lstoffet fra den
atm osfæ risk e Lu ft og bortledes genn em Skorstenen. Lukker man
Spjæ ldene, saa den atm osfæ risk e Luft ikke kan faa Adgang til Kak
kelovnen , slukk es Koksene efterhaand en, idet Ilten, der er nød v en
d ig til Forbrændingen , nu ikk e er tilstede.
D et karak teristiske ved en Forbrænding er altsaa, at et brændbart
Stof — K u lstof — forbinder sig m ed Lu ften s Ilt, naar det brænd
bare Stof opvarm es til Antændelsestemperaturen, og der dannes et nyt
Stof — Kulsyre — der har ganske andre Egen skaber end de S tof
fer, hvora f det er dannet. Ved Forbrændingen udvik les Varme, og
Stoffets Værdi som Varmegiver afhænger af den Varmemængde, som
Stoffet kan udv ik le ved Forbrænding. Som Maal for Varmemængde
anvendes den Varm emængde, der kan opvarm e 1 kg. Vand 1 Grad