60 / 217
57
Brænderne. Ved Brændere, der er forsynede med særskilte Haner;,
kan man altid regulere Gastilstrømningen til Brænderen ved Hanen,
og man opnaar derved egentlig den bedste og virksomste Regulering,
men dels er en saadan Indstilling ofte besværlig eller umulig, dels
har de Personer, der benytter Blussene, og som skal passe denne Re
gulering, sjældent saa stor Indsigt i Betingelserne for et økonomisk
Forbrug, eller den tilstrækkelige Interesse derfor, til at Tilsynet kan
overlades dem. Man foretrækker derfor undertiden at lade Hanerne
for Brænderne staa fuldt aabne, og ved Regulatorer sørge for at holde
Trykket konstant.
Regulatorer er som Regel konstruerede saaledes, at en Aabning,
hvorigennem Gassen strømmer, udvides, naar Trykket efter Regula
toren aftager, og indsnævres, naar Trykket vokser. Der vil derfor
altid lides et Tryktab gennem en Trykregulator.
Regulatorer kan enten være konstruerede til at regulere Gastilstrøm
ningen for hele Gasledningssystemer (og Dele af samme) eller til Re
gulering af enkelte Blus. De benævnes derefter Hovedregulatorer og
Blusregulatorer.
H o v e d r e g u l a t o r e r .
Som Eksempel paa en Hovedregulator kan nævnes den Giroudske
(Fig.
24
), som anvendes paa Gasværkerne til Regulering af Trykket i
Hovedledningerne. Den er i Hovedtrækkene indrettet paa følgende
Maade:
En cylindrisk Klokke
A
af Metalblik svømmer i et Bassin af Støbe
jern eller Blik, tildels fyldt med Vand, idet den er forsynet med en
Luftkasse
B,
tilstrækkelig stor til at kunne bære den. Den styres ved
en hul Stang
C,
der gaar indeni et Rør
D,
der er fastskruet i Bas
sinets Bund og naar op til Vandets Overflade. Den nederste Ende af
denne Stang bærer et Stykke under Bassinets Bund Keglen til en
Ventil
E,
der forbinder de tvende Dele af Bassinets cylinderformede
Forlængelse, der er delt ved en Skillevæg
F,
i hvilken Ventilen sidder.
Tilgangen af Gas findes i det øverste af disse Rum lige under Karrets
Bund, Afgangen i det nederste, saaledes at al Gas maa passere Ven
tilens ringformede Aabning, og derved tinder et Tryktab Sted, der
afhænger af Ventilaabningens og Gasforbrugets Størrelse. Tryktabet
forøges, naar Ventilaabningen formindskes, eller Gasforbruget forøges.
Gennem den hule Stang
C
vil Gastrykket paa Afgangssiden forplante
sig op under Klokken
A;
paa Klokken vil der derfor altid virke samme
Tryk som i Afgangsledningen. Dette Tryk vil søge at bevæge Klokken
opad, medens Klokkens egen Vægt vil søge at bevæge den nedad.
Klokken og dermed Ventilkeglen kan altsaa kun være i Ro, naar det