62 / 217
59
terste Stykke, saa stort som Ventilkeglens Grundflade, og til dette
Stykke er loddet et Rør
H
(af samme Diameter), der naar et Stykke
ned i Vandet. Røret, hvori den hule Ledestang bevæger sig, ender
under denne Bund og fører Indgangstrykket op, saaledes at samme
Tryk virker opad paa denne Flade, nedad paa Ventilkeglen, og paa
denne Maade gøres uskadeligt. *
For at forebygge altfor store Bevægelser af Klokken er der ende
lig til denne loddet endnu en Cylinder
J ,
der er aaben forneden, og
i
hvis Laag der er boret fine Huller, der munder ud i Luften. Denne
skal da ved pludselige Bevægelser suges ud eller ind gennem disse,
der derved virker som en Slags Bremse. I Bunden af Apparatet findes
et aftageligt Dæksel til Adskillelse og Rensning.
Af andre, almindelig bekendte, skal nævnes den Stottske Regula
tor (Fig.
25
), hvor Klokken svømmer i en ringformig Rende med Kvik
sølv. Kegleventilen er ordnet paa lignende Maade som ved Girouds,
dog med den Forskel at her er
2
Ventiler. Gassen kommer ind mel
lem disse og passerer den ene nedad, den anden opad. Herved op
hæves Virkningerne af Differenstrykket paa Klokken, hvis Bevægelser
udelukkende er afhængige af den til enhver Tid forbrugte og tilførte
Gasmængde.
B l i i s r e g u l a t o r e r .
Af Blusregulatorer lindes en Mængde forskellige Konstruktioner.
Medens Hovedregulatorer som Regel er vaade Regulatorer (hvor Gas
sen afspærres ved en Vædske), er Blusregulatorer
som Regel tørre Regulatorer. Princippet for deres
Konstruktion er temmelig ens, hvorfor her kun
skal beskrives en enkelt — Fliirscheims Regu
lator.
En lille Metalcylinder (Fig.
26
) er ved en vand
ret Bund delt i to Afdelinger, begge lukkede med
Bunde med Forskruninger til Forbindelse af Ind-
og Afgang. Den øverste Bund er gennemboret med
Fig. 26.
2 Huller, der ikke sidder centralt, og som fører til
Afgangen. Paa den underste Bund hviler en tyndMetalskive, der
passer nøjagtig i Omkredsen, og fra hvis Midte et lille Metalrør for
længer sig op gennem et nøjagtig passende Hul i Midterbunden og
ender ca.
1
mm fra den øverste Bund. Røret har paa Siden en cir
kulær Aabning. Naar Gassen træder ind under Skiven, løftes denne
af Gastrykket, idet der intet Tryk er foroven. Rørets Munding gaar
mod den øverste Bund, der lukker for Gassen. Denne strømmer da ud