16 / 83
og stærke Farver, med ukunstlede Skiltetavler
og letlæste Bogstaver — og en tilsvarende T en
dens bort fra det bombastiske og forsnørklede.
Midt i »Gaden« hævede sig den af »Forenin
gen for Kunsthaandværk« udstillede Kiosk, teg
net af Professor
A
nton
R
osen
og forsynet med
Vinduskilte efter Tegning af
P
oul
S
æbye
og
H
akon
S
pliid
.
Vore nuværende Kiosker, navnlig de ældre,
tager maaske nok i deres ydre Form det orien
talske Navn lidt for bogstaveligt og virker i en
tilsvarende Grad fremmedartet isolerede i deres
Omgivelser.
Men samtidig er de — atter her fortrinsvis
den ældre Type med den livlige Tagform, de
smaa Lygter og Slott-Møllers træskaarne Fel
ter — af en vis pittoresk Virkning i Gadebil
ledet.
A
n t o n
R
o s e n
havde, naar lige undtages, at
der var kælet lidt for sentimentalt for Flagstan
gen paa det flade Tag, givet Afkald paa Pynte
ligheden og til Gengæld dyrket Logiken, uden
at Resultatet paa nogen Maade blev glæde
løst. Tværtimod var der en egen Forening af
Ynde og Soliditet over dette firkantede Taarn,
der paa de to Sider er forsynet med en ret
vinklet Udbygning, der fortil tjener som Eks
peditionskarnap og bagtil som en praktisk og
rummelig Entré.
Udstillingens Eksemplar var imidlertid kun
at betragte som et Udkast af spinklere Materi
ale og muaske ogsaa mindre Dimensioner, end
man vilde vælge, naar det skulde fores ud i
Livet. Som Bygningen fremtraadte, virkede
den mere i Overensstemmelse med sin nuvæ
rende Funktion som Udstillingskiosk.
Særlig bemærkelsesværdig var den Maade,
hvorpaa den ellers saa vildtvoksende Kiosk
reklame her var bragt under Disciplin, idet den
var holdt i en og samme Størrelse som Beklæd
ning af de mange smaa Ruder. Ogsaa over
dette var der et vist teoretisk Præg: Annon cø
rerne vil næppe finde sig i at gaa i Geled, og
Beskueren savnede næsten de grimme Rekla
mer til Afveksling og flatterende Baggrund
for de smukke.
Paa Undersiden af det stærkt fremspringende
Tag var anbragt forgyldte, udskaarne Træfelter
med Planetsymbolerne — men mon dette
smukke flade Tag, der passer saa godt til og
er en Forudsætning for Helheden, herhjemme
i vort regnfulde Klima er praktisk, naar Talen
som her er om en Bygning, i hvilken der bl. a.
skal kunne fores Telefonsamtaler?
Arkitekt
B. H
elweo
-M
oller
havde — lige
ledes
paa
»Foreningen for Kunsthaandværk«s
Initiativ— givet Tegning til et ambulant Avis-
10
stade, og deraf skabt noget iøjnefaldende nyt
med forbavsende faa og smaa Midler.
Saa lidt skulde der altsaa til for at omdanne
disse Gaderædsler til et morsomt og tiltalende
Fænomen: en saare enkel Profilering af Taget,
en lige saa enkel men ny Formulering af Hjul-
egerne, en Samling af Reklamesedlerne i en
kollektiv Ramme — først nu saa man, hvor
hæslige Dagbladenes Brødskrifter egentlig er
en behagelig Lakfarve og nogle faa Ord i
kultiverede Bogstavtyper og sluttelig den lille
morsomme Idé at anbringe Vognstængerne
paa hver sin Side af Skuret, saa at Haandta-
gene kroner det som sorte Horn. Uden H u n
dekunster var dette Smertensbarn af et kombi
neret Opholds-, Udstillings- og Salgsskur samt
Trækvogn bragt under Disciplin og gjort til et
lille Stykke god Gadekunst.
Man maa blot haabe, at Eksemplet maa blive
efterfulgt, helst ligefrem typiseret gennem en
Masseproduktion, — samt at Bladhandlerne og
Vejrguderne maa føle deres Ansvar og fare
blidt frem mod dette Gadens nye og smukke
Barn. Det ene Eksemplar, der er opstillet paa
Raadhuspladsen, har desværre ombyttet sin
diskrete Farve med skrigende gult.
»Foreningen for Kunsthaandværk« havde og
saa foranlediget Fremstillingen af de to Plakat
søjler efter
A
n t o n
R
o s e n s
Udkast. Mens Avis
vognen heldigt afhjælper et Savn, gælder det
om Plakatsøjlerne som om Kiosken, at en Fo r
nyelse ikke er synderligt paakrævet.
Ganske vist blev der talt vidt og bredt om
Plakatsøjlernes tunge Tromler, men Harmen
gjaldt dog vistnok mere deres ofte ubetimelige
Placering end egentlig selve deres Habitus. Og
bortset fra den klodsede øverste Afslutning er
de københavnske Plakatsøjler vel næppe hel
ler daarligere end Udlandets. Tværtimod har
deres større Periferi den Fordel, at Plakaternes
Overflade ikke fjernes alt for meget fra det
eneste naturlige: den fuldstændig plane Op-
klæbning, mens Udlandets kakkelovnsspinkle
Søjler ofte forvrænger Indtrykket af den stærkt
buede Plakatflade.
Den samme Fejl skæmmede Udstillingens to
Plakatsøjler, der i det hele taget syntes ganske
at fornægte deres eget Væsen som Brugskunst.
Plakatsøjlerne skal være en Baggrund, til Nød
lidt af en Ramme for sin Beklædning — og ikke
som disse et pyntet Inventar af forgyldt Fo r
lorenhed. Fremdeles skal Plakatsøjlen staa fast
og sikkert, være saa at sige groet op af Sten
broen — og ikke som her være en dinglevorn
Jardinière uden Balance eller Stabilitet.
Begge Plakatsøjlerne var beregnet til to Ræk
ker store Plakater og en Midterstribe af smaa