Forskønnelsen_1924

18 / 83

Teaterplakater. Desværre var den ene fortrins­
vis pyntet med Reklamer for en litografisk An ­
stalt, og paa den anden var den midterste Række
erstattet af Plakathoveder, d. v.s. halverede Pla­
kater.
Hvad iøvrigt Plakaterne angaar, mødte hvert
udstillende Medlem af »Tcgnersamfundet« med
cn, men blandt de 24 Udstillere fandtes ingen,
der gav Grund til større Fremtidsforhaabnin-
ger. Thi N a vn e som Bøgelund, Setoft , Sven
Henriksen, Sæbye og blandt de yngre Henry
Andreasen og Hakon Spliid tilhører alle Nu­
tiden og de øvrige viste oftest Magtesløshed
over for Opgaven eller en mere eller mindre
nærgaaende Snylten paa udenlandske Fo r­
billeder uden at naa blot den gode Kopis
Højde.
Disse Plakater, den retrospektive Afdeling,
Konkurrencerne og Udstillingens Gadeplaka-
tcr vil iøvrigt blive omtalt nærmere i »Forskøn­
nelsenos aarlige Plakatrevue.
I Udstillingskataloget findes flere Artikler, af
hvilke kan nævnes Poul Henningsens om
Butikcrs Udstyr, Kontorchef Krøyers om Lys-
reklamer og Hennino Brøchners om Gade­
plakater. Særlig bemærkelsesværdig er Lito­
graf C. Andreasens »Aabenhjertigc Udtalelser
om Friluftsreklamer«, hvis Slutning fortjener
at citeres:
»Er der nogen Reklameform, der kan ærgre
og irritere — i hvert Fald det dannede Publi­
kum — saa er det en smagløs G a v l r e k l a me.
En Gavl — hvor trøstesløs den end kan være
i sin hæslige Nøgenhed — den er dog patineret
nf Vejr og Vind, har næsten faact en Forsvin­
dingsfarve. Men saa kommer »Atelier 00«. Her
er Plads for en flot Reklame —, og Resultatet bli­
ver en kæmpemæssig Dame paa en grufuld
Baggrund. Et andet Sted i en gammel Gyde
smækkesen Palmelund eller et eksotisk Land ­
skab op med cn Kæmpepaafugl. Er det ikke
Hæslighedcns Apotheosc ? Den hyggelige Gy ­
de er ødelagt, og Reklamen, der maaske har
vundet nogle ukritiske Kunder, har mistet
endnu flere ved denne Vandalisme. Men jeg
skal ikke heller ivre imod Gavlreklamen, blot
vise hvordan den ik k e bør være. Se ved Nør­
revold lige ved Nørregade, hvor den gamle
morsomme, skæve Gavl er bleven beplastret
med — ja med hvad — det er umuligt at finde
ud af. Se et Modeksempel i Gothersgade over
det interimistiske Posthus. Paa Bagsiden af
»Gutenberghus«, hvor »Hjemmet« har T ryk­
keri, findes en-mægtig Reklame for Bladet, en ­
kel og godt reklamerende. Her er et Bevis paa,
at en Galvreklame med smaa Midler kan gø­
res god.
Blandt Friluftsreklamerne findes et Vildskud,
som i de senere Aar har faaet Lov at gro over­
alt i Byen, tilmed paa de mest udsatte Steder.
Det er de smagløse Reklamer paa alle Byens
Filmsteatre. Det er beskæmmende for vor Pla­
katindustri at se de ofte gode og smukke, i
hvert Fald af Kunstnerhaand skabte, uden­
landske Plakater ved Siden af vore dels trykte
og dels malede Filmsreklamer.
I Filmens Barndom, hvor Forevisningen fo­
regik i nogle Sidegadebutiker, kunde man til­
give disse Alleenbergske Malerier, men nu,
hvor det ene Filmspalæ efter det andet dukker
op, bygget af anerkendte Arkitekter, der vaa-
ger over selv den mindste Detaille, nu skulde
den gamle Indianers Krigsmaling være b an ­
lyst. Men næppe er Arkitekten ude af Døren,
førend en Stab af Malere klasker og klistrer
hele Arkitektherligheden over med Ild og Blod,
og da Braset som et andet Omslag skal skiftes
hver Uge, maa det ikke koste noget. Films­
teaternæringen er endnu bunden, og derfor
findes der endnu en Del ikke ødelagte E jen ­
domme, men den Dag, da der bliver frit Slag,
vil Vildskudet i »Friluftsreklamen« sikkert ud ­
folde sig i al sin Herlighed, hvis det ikke luges
bort i Tide.«
©
12