Forskønnelsen

boelseshuse — noget ikke længere helt sjæl

dent Fænomen — der er Gavlen hjemfalden til

Reklamebrug; Slyngplanter er der i alle Til

fælde ingen Mulighed for at faa anbragt, med

mindre der træffes ganske særlige Foranstalt

ninger med Plantebeholdere paa Bazarbygnin-

gens Tag eller andet ret omstændeligt, der kun

rent undtagelsesvis kan ventes udført.

Heller ikke ved Gavle, som er overskygget

af Træer, eller som af anden Grund mangler

det fornødne Lys, lønner det sig at plante; selv

Vedbend, der ellers godt kan vokse ved en nord

vendt Væg, kan faa det for mørkt.

Selvfølgelig vil det heller ikke under alle Om

stændigheder betyde en Forskønnelse af Gade

billedet, at en Husfa<;ade vokses over; men selv

med disse Forbehold kan der uden Tvivl plan

tes hundredevis af Slyngplanter her i Byen paa

Steder, hvor det kun kan virke forskønnende.

Naar dertil kommer, at Beplantning vel nok

er den billigste Udsmykning, man overhovedet

kan anvende, billigere, vil jeg antage, end selv

en Gang Hvidtekalk, skulde man synes, at alt

taler for at gøre Brug af dette simple Middel.

Af overvejende Betydning for Økonomien er

det imidlertid, at der plantes s e l v k l a t r e n d e

Arter, altsaa Planter der ved særlige Hefteor

ganer er i Stand til selv at holde sig fast paa

Muren, og som derfor ingen Opbinding har

nødig. Foruden den stedsegrønne Vedbend fin

des forskellige Vildvinsarter med denne Egen

skab, saavel den saakaldte Raadhusvin (par-

thenocissus tricuspidata eller ampelopsis Veit-

chi), der vokser mere vedbendagtig, som og-

saa den egentlige

_______________________

Vildvin eller Jom- !

fruvin (p. quinque-

folia) med sine for

skellige Varieteter.

Desværre er der

et syndigt Virvar i

Vildvinsarternes

Benævnelse, hvor

for det ikke altid er

saa let at vide, hvad

man køber; H o 

vedsagen er, at

Heftetraadene er

forsynet med tyde

lige

Hefteskiver;

lad Sorten saa blive

kaldt parthenocis-

sus eller ampelop

sis med Tilnavnet

quinquefolia, ra-

dicantissima, vir-

giniana,

muralis

eller hvad Planteskolen ellers finder mest be

tegnende, blot Rankerne holder sig fast, saa-

ledes at der slet intet Arbejde bliver med se

nere Pasning. En virkelig selvklatrende Vild

vin hefter sig lige saa fast og fuldt saa smukt,

som nogen Gartner kan binde op.

En af Grundene til, at de grimme Gavle saa

sjældent overvokses, er jo nok den, at ingen

ved, hvor længe den enkelte Gavl skal staa syn 

lig, og at det i Almindelighed antages, at Grun

den vil blive bebygget, længe for Slyngplanter

vilde kunne naa at gøre nogen Virkning; et

Ræsonnement der som oftest baade regner med

for kort Ventetid og samtidig undervurderer

Vildvinsarternes Vokseevne. Under gunstige

Forhold kan en 4 5 Etagers Gavl være næsten

overvokset i Løbet af ganske faa Aar, idet det

slet ikke er ualmindeligt at se Vildvin vokse

baade 3 og 4 Meter paa en enkelt Sommer.

1 denne Forbindelse kan der vist være An

ledning til igen at minde om de enkcltstaaende

Træers store Værdi for Byens tiltalende Ud

seende, hvad enten de staar paa kommunal

Jord eller paa private Grunde. Man maa haabe,

at de Arkitekter og Ingeniører, der projekterer

de nye Gader, i højere og højere Grad man gna

bort fra Alléprincipet — Trærækkerne

og i

Stedet afsætte Pladser paa egnede Steder, hvor

et enkelt eller nogle faa Træer kan faa Lov at

vokse sig store og kønne; og af næsten lige

saa stor Værdi vil det være, om private vilde

plante Træer paa Steder, hvor disse kan fan

fredede Forhold at vokse under, medens deres

Kroner vil føje sig ind i Gadebilledet og

frembringe

den

Modsætning

til

den megen Sten,

der tiltaler de aller

fleste Bybcboere.

Med ringe Be

kostning — i god

Kontakt med Ti

dens Krav — kun

Hovedstaden

vinde betydelig i

Skønhed og Ynde,

naar der i højere

Grad end nu blev

gjort Brug af de

to simple Forskøn-

nclscsmidlcr:

Selvklatrende

Slyngplnnter

velplncerede T ræ 

er.

E. Eratad-

Jørgenaen.

Det KanneworfTske Hus paa Hjørnet af Bredgade

og St. Strandstræde.