123 / 290
110
H a v n e n
En
Vejer
eller
Pundere
blev indsat i Byen efter Biskop
Ingvar Hiorts
Brev
af 3. M aj 1281, og efter Stadsretten af 1294 § 80 m aa m an ogsaa gaa ud fra,
at han forefindes. Vi kan deraf slutte, at den
Wernerus Pundere,
som i 1377
boede paa den senere Skolegrund lige overfor det ældste R aadhus, h ar haft
Vejerhus i sin Gaard, og at dette er bleven flyttet til den opfyldte G rund ved
S tranden øst for Naboløs, da Biskoppen efter 1416 lod
Skolen
flytte til Wer-
nerus Punderes tidligere G rund. I Resten af M iddelalderen blev
Vejerhuset
liggende her, og Strædet Naboløs—Hyskenstræde hed 20. M arts 1519
det
Stræde, som løber fra Fisketorvet og neder til Vejerhuset.7)
Sønden for Vejer
huset byggede m an pa a en yderligere Opfyldning i S tranden
Sisehuset,
hvor
Afgiften af V in og 01 blev opkrævet i Overensstemmelse med
Christiern P
Forordninger af 30. September 1475 og 27. August 1477. Dette Sisehus blev
dog 23. Februar 1523 af Byen tilskødet
Anders Loduigssøn,
for at den kunde
betale sine Udgifter til Befæstningen.8)
Højbro
var allerede fra Absalonsborgens Opførelse en Bro over Havnen,
nævnt tidligst 26. Jun i 1342 som
Blithebro
og 30. November 1359 som
Magna
pons, Storbroen.
Navnet Højbro, som forekommer første Gang 12. December
1433, tyder paa, at den ha r været hævet saa højt, at Baade med nedlagt Mast
kunde passere under den. Men
Christoffer af Bayerns
Stadsret nævner den som
Vindebroen
.9)
Samme Stadsret giver den ejendommelige Bestemmelse, at „hvilken Mand,
som sit Skib lader gennem Vindebroen, og hun falder neder for hans Forsøm
melses Skyld og fanger Skade deraf, eller og om nogen M ands Skib støder
hende til Skade, da skal de bøde Broen igen og give Kongen 3 Mk. og Staden
3 Mk. i Bøde.“ Og Christiern I forbyder 29. Ja n u a r 1454 enhver at fortøje
sit Skib ved Broen eller ved Bropælene, men Fortøjningen skal ske ved en Pæle
række med overliggende Hamm er, som Borgmestre og R a ad skal lade slaa
langs Broen. E t solidt Bygværk synes Datidens Hø jb ro ikke at have væ ret.10)
Øst for Højbro, mellem de to Færgestræder laa
Færgebroen,
som tidligst
omtales 26. Februar 1390. F ra den udgik Færgefarten til Revshalen og Amager.
Senere, 20. Jan u a r 1518 kaldes Broen
Myndrickebro,
fordi Møndrikkerne, som
v ar de P rammænd, der besørgede Losningen af Skibene paa Rheden, ogsaa
havde deres Fartøjer her.11)
I
Dybet
mod nordøst kendes, som om talt under V ingaarden, to
Anlægsbroer.
C
K.D.
I Nr.75.
K.D.
II Nr.220.
8
)
K.D.
I Nr. 16 1. Nr. 163. Nr. 217.
9) K.D.
I Nr. 122. Nr. 127.
i°)
K.D.I
Nr. 127§ 45.
K.D. I
Nr. 137.
n )
Rep. Nr. 3736.
K.D. I
Nr. 192 p. 269.