124 / 290
H a v n e n
111
Den vestligste p a a M atr. Nr. 132 B/1689 0 . Kv. ha r muligvis været Landings
bro for V ingaarden og blev 7. Juli 1526 solgt til den senere Borgmester
Povl
Hanssøn.
Den østlige laa pa a den Grund, som samme Dag blev tilskødet Borg
mester
Niels S temp .12)
Vanddybden ved de to Broer har ikke oversteget 0,80 m.
og h a r altsaa været saa ringe, at kun Baade og smaa Pramme har kunnet lægge
til ved dem.
Anlæget af
M øllegrav en
og af
Vandmøllen
ved Stranden omkring Aar 1400
var en for H avnen meget skæbnesvanger Sag, idet Mølleslusen ofte blev pakket
med Fyld, som ved dens Aabning blev skyllet ud i Havnen nær ved Ladbroen.
Dette var saa meget desto uheldigere, som Skibenes Dybgaaende stadig steg i
Aarenes Løb og snart voksede saa stærkt, at Uddybningsarbejder blev nød
vendige.
Allerede i
Christoffer af Bayerns Stadsret
af 1443 forbydes det under Straf
af 3 Mk. til Kongen og 3 Mk. til Staden at kaste
Ballast
og anden „
Urensel“
i Havnen indenfor Bommen og vester paa til Stenbroen.
Christiern I
gentager
29. Ja n u a r 1454 dette
Forbud
efter Anmodning af Borgmestre, Raadmænd og
Borgere. H an paalægger 18. Maj 1461 Borgerne at sætte
Bolværk
for deres
Grunde og Gaarde ved S tranden under Straf af Grundens Fortabelse til Kronen,
sikkert for at forhindre ulovlig Opfyldning i Havnen, og befaler, at alle
Skibe,
undtagen de kongelige og frie Mænds, som har overvintret i Havnen, skal tage
deres Del af A rbejdet.13)
Disse uheldige Forhold i Havnen gik i Svang langt ud over Middelalderen.
Christian I V ’
s Brev af 3. Oktober 1597, i hvilket han overdrog Vandmøllen til
Borgmestre og R aad , viser klart, hvilke Ulemper den voldte. Aarsagen til Over
dragelsen var nemlig en Klage fra Raadet over, at Mølleren var modvillig imod
dem, idet han undertiden stemmede Vandet saa højt op, at det gik over Dæm
ningen og rev store Huller i den, og undertiden, som han sædvanlig gjorde,
dæmmede for Slusen og Stigborene med Møg og lod det hele løbe i Havnen,
hvorved Havnen og den ganske By og Menighed tog stor Skade, og for slig
Modvilligheds Skyld m aatte de hvert tredie eller hvert fjerde Aar lade Havnen
rense paa Byens store Bekostning.14)
Hvorledes Havnens Styre iøvrigt blev udført i Middelalderen, vides ikke,
og der er heller ikke bevaret Optegnelser om dens aarlige Trafik, som sikkert
har væ ret betydelig i Sildehandelens Stortid i det 13.— 14. Aarhundrede.
12) K.D . II Nr. 233. Nr. 234. K.D . I Nr. 241.
13) K.D . I Nr. 127. Nr. 137. Nr. 15 1. Nr. 152.
14) K.D . II Nr. 586.