Previous Page  124 / 290 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 124 / 290 Next Page
Page Background

H a v n e n

111

Den vestligste p a a M atr. Nr. 132 B/1689 0 . Kv. ha r muligvis været Landings­

bro for V ingaarden og blev 7. Juli 1526 solgt til den senere Borgmester

Povl

Hanssøn.

Den østlige laa pa a den Grund, som samme Dag blev tilskødet Borg­

mester

Niels S temp .12)

Vanddybden ved de to Broer har ikke oversteget 0,80 m.

og h a r altsaa været saa ringe, at kun Baade og smaa Pramme har kunnet lægge

til ved dem.

Anlæget af

M øllegrav en

og af

Vandmøllen

ved Stranden omkring Aar 1400

var en for H avnen meget skæbnesvanger Sag, idet Mølleslusen ofte blev pakket

med Fyld, som ved dens Aabning blev skyllet ud i Havnen nær ved Ladbroen.

Dette var saa meget desto uheldigere, som Skibenes Dybgaaende stadig steg i

Aarenes Løb og snart voksede saa stærkt, at Uddybningsarbejder blev nød­

vendige.

Allerede i

Christoffer af Bayerns Stadsret

af 1443 forbydes det under Straf

af 3 Mk. til Kongen og 3 Mk. til Staden at kaste

Ballast

og anden „

Urensel“

i Havnen indenfor Bommen og vester paa til Stenbroen.

Christiern I

gentager

29. Ja n u a r 1454 dette

Forbud

efter Anmodning af Borgmestre, Raadmænd og

Borgere. H an paalægger 18. Maj 1461 Borgerne at sætte

Bolværk

for deres

Grunde og Gaarde ved S tranden under Straf af Grundens Fortabelse til Kronen,

sikkert for at forhindre ulovlig Opfyldning i Havnen, og befaler, at alle

Skibe,

undtagen de kongelige og frie Mænds, som har overvintret i Havnen, skal tage

deres Del af A rbejdet.13)

Disse uheldige Forhold i Havnen gik i Svang langt ud over Middelalderen.

Christian I V ’

s Brev af 3. Oktober 1597, i hvilket han overdrog Vandmøllen til

Borgmestre og R aad , viser klart, hvilke Ulemper den voldte. Aarsagen til Over­

dragelsen var nemlig en Klage fra Raadet over, at Mølleren var modvillig imod

dem, idet han undertiden stemmede Vandet saa højt op, at det gik over Dæm­

ningen og rev store Huller i den, og undertiden, som han sædvanlig gjorde,

dæmmede for Slusen og Stigborene med Møg og lod det hele løbe i Havnen,

hvorved Havnen og den ganske By og Menighed tog stor Skade, og for slig

Modvilligheds Skyld m aatte de hvert tredie eller hvert fjerde Aar lade Havnen

rense paa Byens store Bekostning.14)

Hvorledes Havnens Styre iøvrigt blev udført i Middelalderen, vides ikke,

og der er heller ikke bevaret Optegnelser om dens aarlige Trafik, som sikkert

har væ ret betydelig i Sildehandelens Stortid i det 13.— 14. Aarhundrede.

12) K.D . II Nr. 233. Nr. 234. K.D . I Nr. 241.

13) K.D . I Nr. 127. Nr. 137. Nr. 15 1. Nr. 152.

14) K.D . II Nr. 586.