SilkeUldenLærredskræmmerlave

Vandtsnidere og Kræmmere.

Kræmmerne Onsdag og Lørdag (Torvedagene) staa med Kram

gods paa Gammeltorv, Amagertorv eller andensteds; de stod alt-

saa da endnu ude med deres Varer. De maatte ligesaa lidt

indfalde i Vandtsnidernes Handel, som disse i deres, og maatte

saaledes ikke sælge noget Slags Klæde, men ligesaa frit som

Vandtsniderne maatte de handle med alle Slags grove K øb

mandsvarer.

Vandtsniderne fik en Lavsskraa 25. Jan. 1592, hvori findes

følgende Bestemmelser: Enhver agtet og formuende Borger

kunde blive Medlem af deres Lav, hvad enten han bode i

Kjøbenhavn eller flyttede hid fra andre Købstæder, naar han

kunde bevise, at han var en ærlig uberygtet Mand, hans Hustru

en ærlig Dannekvinde og begge vare fødte af ærlige Forældre.

Derimod kunde ingen Svend, eller Tjener som det hed, optages,

uden han havde tjent i Kjøbenhavn i Lavet i 6 Aar. S. Peders

Dag i Faste (22. Febr.) og St. Mortens Dag (11. Nov.) skulde

der holdes Lavsstevne. Da det var det højeste Lav og det der

for burde holdes med al Skikkelighed baade med Køb og Salg,

skulde Oldermanden, Stolsbroderen og 4 af de ældste Brødre 2

Gange om Aaret komme sammen og overveje, hvorledes deres

Indkøb af Klæde, Korn og andre Ting burde ske til størst

Fordel. Det var fremmede Købmænd forbudt i deres Herberg

at sælge Klæde, men naar nogen kom til Staden, skulde han

tilbyde Lavet sine Varer, og kunde man ikke komme overens,

maatte han sælge til en Borger i hele og halve Stykker, give

Kongen sin Told og fare bort. Skræderne maatte fra deres

Vinduer eller i deres Huse kun sælge de Klæder, de selv havde

syt, og de maatte ikke købe Tøjet af andre end af Vandtsniderne.

Kort efter kom der imidlertid Klage over Vandtsniderne til

Kongen baade fra Adelige og andre Undersaatter, „at forskrevne

Vandtsnidere ikke alene paa det dyreste og højere, end det nogen

Tid tilforn har været brugeligt, sælge hvis Klæde, de have, men

og ikke føre eller holde fal saa meget Klæde, som vore

Undersaatter til adskillige deres Lejlighed og Nødtørft kunde

behøve“ . A f den Grund fratog Kongen dem 28. Maj 1594 deres