Kompagniets Oprettelse 1651.
5
Eneret til at sælge Klæde, saa det blev alle dem, som tilforn
havde handlet med Klæde, frit og uhindret tilladt at drive denne
Handel. Det ses altsaa, at der førend 1592 har været gjort
Indpas i Vandtsnidernes Handel og at det er forat hindre dette,
at de have faaet den omtalte Lavsskraa, i hvilken det forbydes
Kræmmere, Skrædere og Udlændinge at sælge Klæde; det er
altsaa disse Folk, der nu igen faa Tilladelsen 2 Aar efter. Hvor
vidt Yandtsniderne fik deres Eneret tilbage i Kristian IV ’s Tid,
ses ikke, men det er rimeligt nok, at Kræmmerne have betaget
dem en stor Del af deres Detailhandel. Desuden ophævede
samme Konge hele Lavsvæsenet 1613.
Med disse faa Linier, der i korte Træk skulde skildre
Lavets Forhistorie1), forlade vi en Tid, der i mange Maader har
Interesse, men dog naar udenfor vort Emne, og gaa over til den
Tid, da de 2 Handelslav sluttede sig sammen i et. 7. April
1651 tillod Frederik den Tredie nemlig Oprettelse af et Køb
mands- og Kræmmerlav paa følgende Betingelser: Et Medlem
af Magistraten skulde være „Inspektor“ og en af Købmændene
og en af Kræmmerne ordineres til Oldermænd eller Overkøb
mænd, samt 2 af Lavsbrødrene til Bisiddere. Der maatte ingen
andre indtages i Lavet end Købmænd, Kræmmere og deres
Enker og kun for saa vidt de eragtedes for Købmænd og
Kræmmere af Inspektoren, Oldermændene og Bisidderne, holdt
Dug og Disk og vare edsvorne Borgere, dog maatte ingen for
skydes, der var god for Købmand og Kræmmer. Ingen Borger
udenfor Lavet maatte bruge Købmandsskab eller Kram, ej heller
maatte Haandværksfolk, Høkere, Øltappere, Baadsmænd og des
lige Folk gøre dem Indpas i deres Handel og Næring, med
mindre de forlod deres forrige Haandtering og indgav sig i
Købmandslavet. Det skulde staa Fremmede og Udlændinge frit
for at hidføre deres Varer og fra Skibene sælge deres Varer i
Skippund og Læst, dog maatte de ikke oplægge Varerne i
5) Om Kjøbenhavns ældre Handelsforhold henvises iøvrigt til 0. Nielsen
Kjøbenhavns Historie og Beskrivelse I 211—29, IV 168 246.