nu, men havde cn ganske anden Form. Den krummede sig fra
Byen omtrent fra Hjørnet af Gothersgade, stadig bredere og bre
dere, omtrent i Form af en kæmpemæssig Tragt.
»D en mindede fuldstændig om en »Forte«, som man kaldte
det,« har
Mogens Lebech
skrevet i en lille karakteristisk Studie
om Torvet, »en Drivvej for Kvæget, som de fandtes i Fortidens
Landsbyer. »D en brede V e j« ud til Marken var da ogsaa dens
første uofficielle Navn.
Hvor Hovedstadens nu mest deciderede Bourgeoisigade lig
ger, drev Københavns Hyrder i gamle Dage Kvæget ud til
Strandengene langs Øresund.«
Selve Torvet laa paa den T id hen som en sumpet Strandbred.
Og i Christian V ’s tidligste Regeringsaar blev det udlagt til
Losseplads. Den laa i et skrækkeligt Uføre, med store Dynger af
Jord o g Sten o g blev i Folkemunde døbt med det vittige Navn,
der endnu længe klæbede ved Pladsen:
Hallandsaas!
Hos H o l
berg finder man det stadig. '
Men Christian V havde ikke for intet været i Udlandet og set,
hvad man dengang forstod ved en moderne Byplanering. De
gamle Stræder o g Markveje var blevet afstukket med lige Linier.
Hele den irregulære Bebyggelse skulde erstattes med regelmæs
sige Køreveje, o g selve »Hallandsaas« skulde forvandles til
Det
nye Kongetorv,
som Navnet dengang blev, og skulde svare til
lignende Anlæg i andre af Europas Hovedstæder.
Men — for at holde os til Kongen og hans Rideture — for
inden var hele Arealet af Christian V blevet omdannet til Fæl
led. Her forlystede Majestæten sig med de saakaldte »Kongelige
Karuseller« o g »Equestriske Skuespil«, specielle Former for
Rideopvisninger. Man kan sikkert gaa ud fra, at det har moret
Kongen, der var en glimrende Sportsmand og Jæger, at brillere
som Rytter. Det var jo ogsaa Christian V , der gjorde Dyre
haven til sit særlige Jagtrevier og lod sit Jagtslot opføre.
9