HestenPaaKongensNytorv

Ved Sommertid 1670 gav Majestæten Københavns Komman

dant Ordre til at lade Det nye Kongetorv brolægge. O g Magi

straten maatte tilsige Byens Borgere til at føre Sand og Sten til

Torvet. Kongen skænkede gavmildt de omkringliggende Grunde

til nogle af Adelens Repræsentanter, som til Gengæld maatte

forpligtige sig til at opføre Palæer, der var Pladsen værdige, paa

disse Grunde. Saaledes fik en enevældig Konge paa den T id Bor

gerne til at gøre Brolægningstjeneste o g Adelen til at forsyne

Kongetorvet med en forholdsvis ensartet monumental Bebyg

gelse — alt til Hovedstadens Forskønnelse!

I alt Fald opførte Rigets Admiral,

Niels Juel,

Palæet paa H jør

net af Bredgade, det saakaldte Thottske Palæ, hvor den franske

Legation nu har til Huse. Og Kongens »uægte« Søn,

Ulrik Frede

rik Gyldenlflve,

byggede sit store Palæ, det nuværende Charlot-

tenborg. For første Gang i Hovedstadens Historie blev der i dette

Aar, 1672, givet Regler for de nye Bygningers Ydre. D e skulde

være i to Etager og saa vidt muligt bygget efter samme Model.

Dette Princip gennemførtes dog først i sin fulde Strenghed, da

Frederik V lod Amalienborg Slotsplads med sine ensartede Pa

læer anlægge.

Men Kongens inderste Tanke med Planeringen af denne for

nemme Plads — om man vil:

Kernen

i hele dette Torveanlæg,

skulde være Billedstøtten af ham selv, Forherligelsen af Enevæl

dens Konge til Hest, som Folket var fortrolig med ham fra de

daglige Rideture. Det skulde blive en Rytterstatue helt paa Højde

med dem, han havde set i Paris o g Versailles — til evig Paa-

mindelse af kongelig Majestæt. O g den skulde placeres i sæfligt

Forhold til Gyldenløves Palæ, altsaa til det nuværende Charlot-

tenborg. Man kan derfor ikke tale om Statuen uden ogsaa at tale

om Torvet. D e hører sammen, som et Billede og dets Ramme.

T il at udføre Rytterstatuen benyttede Kongen en fransk Bil

ledhugger,

Abraham César Lamoureux.

Der har været lidt Usik