Ved Sommertid 1670 gav Majestæten Københavns Komman
dant Ordre til at lade Det nye Kongetorv brolægge. O g Magi
straten maatte tilsige Byens Borgere til at føre Sand og Sten til
Torvet. Kongen skænkede gavmildt de omkringliggende Grunde
til nogle af Adelens Repræsentanter, som til Gengæld maatte
forpligtige sig til at opføre Palæer, der var Pladsen værdige, paa
disse Grunde. Saaledes fik en enevældig Konge paa den T id Bor
gerne til at gøre Brolægningstjeneste o g Adelen til at forsyne
Kongetorvet med en forholdsvis ensartet monumental Bebyg
gelse — alt til Hovedstadens Forskønnelse!
I alt Fald opførte Rigets Admiral,
Niels Juel,
Palæet paa H jør
net af Bredgade, det saakaldte Thottske Palæ, hvor den franske
Legation nu har til Huse. Og Kongens »uægte« Søn,
Ulrik Frede
rik Gyldenlflve,
byggede sit store Palæ, det nuværende Charlot-
tenborg. For første Gang i Hovedstadens Historie blev der i dette
Aar, 1672, givet Regler for de nye Bygningers Ydre. D e skulde
være i to Etager og saa vidt muligt bygget efter samme Model.
Dette Princip gennemførtes dog først i sin fulde Strenghed, da
Frederik V lod Amalienborg Slotsplads med sine ensartede Pa
læer anlægge.
Men Kongens inderste Tanke med Planeringen af denne for
nemme Plads — om man vil:
Kernen
i hele dette Torveanlæg,
skulde være Billedstøtten af ham selv, Forherligelsen af Enevæl
dens Konge til Hest, som Folket var fortrolig med ham fra de
daglige Rideture. Det skulde blive en Rytterstatue helt paa Højde
med dem, han havde set i Paris o g Versailles — til evig Paa-
mindelse af kongelig Majestæt. O g den skulde placeres i sæfligt
Forhold til Gyldenløves Palæ, altsaa til det nuværende Charlot-
tenborg. Man kan derfor ikke tale om Statuen uden ogsaa at tale
om Torvet. D e hører sammen, som et Billede og dets Ramme.
T il at udføre Rytterstatuen benyttede Kongen en fransk Bil
ledhugger,
Abraham César Lamoureux.
Der har været lidt Usik
10