51 / 101
51
paa Armen. Da han havde prikket lidt til Skov, og denne saa
smaat begyndte at vaagne, holdt han den lille Vovse hen imod
ham, men med et forfærdeligt Brøl forsvandt Skov ned under
Tæpperne; lidt efter kiggede han forsigtigt frem, men forsvandt
atter som et Lyn, da han saa det sorte Puddelfjæs. »Du maa
vist hellere holde op,« sagde nu en af Naboerne, »han kan
nok ikke taale det.«
Svendsen havde vel nok svært ved at bevæge sin store
Korpus med fornøden Hurtighed, naar Klokkerne gik, og det
hændte da ogsaa engang, at han kom for sent, saa Damp
sprøjten kørte uden ham; han maatte da afsted i en Droske
ad Amager til, men paa Knippelsbro mødte han Dampsprøj
ten for hjemgaaende, hvorefter han entrede ud af Drosken og
op paa Sprøjten, saa han i det mindste kom reglementeret
hjem.
Maskinisterne havde forøvrigt ogsaa lang Tjeneste i de
Dage; efter to Døgns Vagt havde de den tredie Dag Arbejde
fra Klokken 9 til 12, saa fri fra 12 til
6
, saa Vagt om Nat
ten og først derefter fri den fjerde Dag. Selv om saa tredie Dag
var en Søndag, maatte Maskinisten møde op hos Kaptajn
Carlsen og melde sig. Kaptajnen var sjældent staaet op, saa
Meldingen foregik i Sovekamret, hvor Kaptajnen stak sit med
en rødstribet Nathue prydede Hoved op over Dynen for at
sige: »Ja, ja, det er godt, De kan godt gaa hjem.«
Sprøjtefører Ferdinand Hannibal Smith, der i 1902 fik
Bolig i Adelgade for at blive der lige til sin Død i 1924, hører
til Korpsets stovteste Skikkelser. Han gjorde aldrig Vagt i
Adelgade, men paa Hovedstationen. Gentagne Gange frem
hævet i Korpsbefalinger, udnævnt til Dannebrogsmand i 1903,
Jubilæumsmedaljen 1910, og dekoreret med Fortjenstmedaljen
i Sølv ved Brandkorpsets Jubilæum i 1920, forenede han den
ydre Anerkendelse med almindelig Agtelse fra saavel Under
som Overordnede.
I Adelgade flyttede Sprøjtefører Carl August Enevold Møl-
ler-Nielsen ind i hans Lejlighed. Denne gjorde dog aldrig Vagt
i Adelgade og afløstes ved sin Død af Overtelegrafist Peter
Aksel Mortensen, der dog allerede i 1934 efter sin Hustrus Død
4*