233 / 424
Al den Tid jeg ey skal savne
Hierte, Hierne, Mæle, Pen.
Den 5te Sept. 1770.
Fred. Wilh. Wivet.«
Den 11. September indeholder Adresseavisen en Tak til Fuglekongen:
»See hvilket yndigt Syn! Vor Konge med Mathilde,
Blandt Undersaatters Tal, som Skytter mode vilde,
Paa Skyde-Bahnens Plads i
Wivets
Konge Aar.
(Velsignede kom tit blandt Landets egne Sonner,
Kom tit at hore an, de Ønsker, Suk og Bonner
Der op til Himlens Gud for Eders Velfærd gaaer).
Alt
Wivets
Navn er nok os
Wivets
Værd at give
Blandt Fugle-Kongerne det skal Hans Ære blive,
At alt saa ordentlig og næt og prægtig gik.
Man Compagniet selv her onske maa den Lykke,
At Konge-Baandet steds en Mand saadan maa smykke
Som
Wivet
smykked det, da han i Fior det fik.«
Et Maleri af Wivet blev afsløret den 10. Oktober 1782 og var anbragt i
den store Sal, men bortkom under Englændernes Ophold i Landet i 1807.
Wivets Søn Br. Generalfiscal Peter Boil Wivet (*f* 1824) overgiver det den
28. Juli 1820 til Selskabet, se følgende Skrivelse:
»Administrationen for det Kongelige Kjøbenhavnske Skydeselskab i det
danske Broderskab, har ved dets højtærede Skrivelse af 26de dennes, fornyet
Erindringen om en Hæder, hvilken dette Selskab for 39 Aar siden tildeelte
min afdøde Fader som fortient Belønning for hans mange Aars velmeente
Anstrengelser til at fremme dette gamle Selskabs høie Tendenz, og de agt-
værdige Mænd have i den —endskønt urigtige Formening —at det Portrait
af min salige Fader, som i hiin Piensigt, min Fader aldeles uafvidende, af
Selskabet blev bekostet, og med ærefuld Pragt hensat i dets Høj-Sall, ved
fiendtlig Overfald i Aaret 1807 var bleven Selskabet berøvet, yttret det Ønske,
at en Copie deraf —som de formodede var i min Værge —maatte overlades
Selskabet for at erstatte hiint bortkomne, og i dets Sted at gives Plads i Sel
skabets store Sall.
Idet jeg med den inderligste Taknemmelighed paaskjønner Administra
tionens høie Følelse af Pligt for Opfyldelse af dens Forgjængers Beslutning,
og det hele Broderskabs Vedtægt, og med ubegrændset Glæde griber den
tilbudne Anledning til Forevigelse af det min afdøde Fader stiftede Pi æders
minde, kan jeg dog ikke ubetinget indlade mig herpaa, da det vilde i lige
Grad stride mod Sandheden at angive det Maleri, som jeg herved med sønlig
Følelse og Glæde overleverer Administrationen, for en Copie af et ranet
Malerie, hvis Original havde hiin Hædersdaad til Formaal, som det vilde
formindske Værdien af den ærefulde Indskrift, som anbefaler Maleriet, naar
den var — hvad den ikke er — en Copie; hvorimod jeg, Sandheden troe,
forsikkrer, at det Malerie, som jeg efter Administrationens Anmodning til
2 1 6