nu var færdig, vedtog Bestyrelsen at indbyde de kongelige Personer til at
bivaane en Tale, som Justitsraad
W ive t
havde lovet at holde i Anledning af
Bygningens Indvielse, for saaledes at forøge Dagens Højtidelighed. Det blev
endvidere besluttet, at Selskabet skulde fornøje sig med et passende Middags-
maaltid og derpaa følgende Bal, hvortil enhver mødende Broder kunde
medtage en Dame. Kl. 8 Morgen blev Skiven og Præmierne afhentet paa
sædvanlig højtidelig Maade. Kl. 9 ankom de kongelige Højheder Kronprinsen
og Arveprinsen og modtoges med de sædvanlige Ceremonier, Kanoners
Løsning, Pauker og Trompeter, og da de kongelige Personer var bragt til
Sæde, holdt Wivet sin Ta le1), hvoraf vi her gengiver Slutningen:
»Saa staa da dette Hus til Brug for os; til Ziir for Københavns Forstad;
til Trods for dem, som spaar om onde Tider; til Efterkommernes Nytte og
tillige Eftertanke om vor Tids Omhu for vore Fædres gode Indretning og
til Opmuntring til dem at vedligeholde den. Betænkende, at der er ligesaa
megen Ros ved at vedligeholde som ved at forhverve.
Bygningen er stærk og fast, som det ses paa denne Dag, dersom vi og
de bliver enige, men meget skrøbelig, om de eller vi bliver uenige. Thi ved
Enighed bliver smaa Ting store, ved Uenighed falder de største.«
Det behagede deres Kongelige Højheder at deltage i Frokosten, hvor
efter de forlod Selskabet, medens nu Skydeøvelserne begyndte indtil Kl. 3.
Der blev skudt til en hvid Skive, idet man bestemte, at Kongens malede
Skive skulde anbringes som Pryd i Selskabets Sal. Ligeledes blev den bedste
Gevinst, et Par trearmede Sølvlysestager, bevaret i Selskabet og istedetfor
den anskaffet en anden Gevinst. Ved 4-Tiden indfandt Selskabets Damer sig,
og man gik tilbords i den store Sal, hvor der var dækket til 156 Personer.
Under Maaltidet blev under Kanoners Løsning udbragt Skaaler for den
kongelige Familie, og efter Bordet begyndte Ballet, der varede til Kl. 4 om
Morgenen.
Endnu en stor kongelig Aften oplevede Selskabet den 3. November
1790, da Broderskabet havde foranstaltet »Bal og Aftens-Taffel« samt et
kostbart Fyrværkeri for at ytre sin underdanigste Hengivenhed og Glæde
over Kronprinsens Formæling med Prinsesse Maria Sophia Frederikke
af Hessen-Cassel. Ved denne Fest beæredes Selskabet af et større Antal
kongelige og fyrstelige Personer end nogensinde før eller senere, nemlig
Kronprinsen med Gemalinde, Arveprins Frederik med Gemalinde, Prinsesse
Louise Augusta med Gemal Hertugen af Augustenborg, Prinsesse Louise
med Gemal, Prins Carl til Hessen-Cassel med Børn, Prinserne Frederik
og Christian og Prinsesse Juliane Louise Augusta, samt Prinserne Frederik
Carl Emil og Christian August til Slesvig-Holsten-Augustenborg, og Prins
Philip Wilhelm af Württemberg, og alle disse højfornemme Personer deltog
r ) Talen blev senere trykt hos Hof-Bogtrykker Møller og Søn og findes paa det kongelige Bibliotek.
2 3 6