266 / 424
15. Septembris 1751.« Endvidere: »Nie fehlete Vorzeiten der Bogen Jona-
thans, Schiess Schiitze auch jetz und, das du bekomst den Krantz« (Ej fej
led nogentid den Bue Jonathans, Skyd Skytte ogsaa nu, saa Du faar Ærens
Krans). I Bunden er indgraveret et Bjerglandskab; paa en af Bjergtoppene er
der anbragt en omkranset Skive. I Forgrunden tilhøjre ses en Skytte i antik
Ridderdragt med Bue og Pil sigtende mod Skiven. Nedenunder løber en
Dreng efter en flyvende Pil.
Hvornaar Bøssemager Johan Georg von Bergen var optaget, kan ikke
siges, han var Dommer indtil
1760, var født i København
29. Maj 1726 0, døde 1791 og
har givet malet Skive den 15.
September 1751. Wivet be
skriver Skiven saaledes: »En
Mand sigtende til Centrum
med en Bue.« Devise:»Es hat
Jonathans Bogen ni gefahlt«
(Jonathans Bue skød aldrig
fejl).
Paa Kunstindustrimuseet
findes en Riddertallerken (se
hosstaaende Afbildning). Paa
Kanten læses: »Jacob Schiøn-
ning d. 3. Maji A= 1752. For
een Wis og Wacker Skytte,
Blev jeg endelig til Bytte.«
I Bunden er indgraveret en Adelsmand, der skyder med Pistol mod en
i en Mur anbragt Skive, der er omgivet af en Krans; det foregaar i Skyde
selskabets Have, i Baggrunden ses Indgangsportalen; den minder meget om
Indgangsportalen paa Kobberstikket S. 262, og da den er særlig omhyggelig
udført i Gravuren, er der Sandsynlighed for, at det er Murermester Jacob
Schiønnings Værk. (Tinstempel 1742).
Det er anden Gang, Schiønning giver malet Skive. Efter Wivet II, S. 93,
var Skiven saaledes: »En Blomster Krands udi hvilken sees et Fruentimmer
holdende et Skildt, bagved hende en Skytte med Plint paa Ryggen pegende
til Centrum med de Ord: Forlad mig kiære Ven, jeg viiste Dig derhen.«
Devise: »Alting gierne Centrum søger, End og der hvor Lyster Spøger.«
Fra Folkemuseet forsvandt i 1912 en Kranstallerken, der paa Kanten
havde følgende Indskrift: »d. 21. Junii A= 1752, J. P. J. Adzer, Vulcanus
finder sit Behag at være selv tilstæde, at see hvem vinde kand hans Krands,
hvorved hand har sin glæde.«
1) Hans Fader var Johan Wilhelm v. Bergen, se S. 208.
249
32