377 / 424
er forfattet af
Rahbek,
6 af den unge Dr. med.
Rasmus Fvankenau
(1767—
1814), 6 af
Thomas Thaarup
(1749—1821), 3 af
Jens Baggesen
(1764—1826),
en af
Peter Andreas Heiberg
(1758—1841), en af
Frederik Høeg-Guldberg
(1760—1852), en af den norske Digter og Præst
Jonas Rein
(1760—1821),
der var et saa virksomt Medlem af »Norske Selskab«. Desuden finder vi
i denne første Samling Viser af andre af Datidens skattede Digtere
Christen
Henriksen Pram
(1756—1821), Lægen
Johan Clemens Tode
(1736—1806) og
Skydeselskabets Hovedbygning set fra Haven.
Nordmanden
Jens Zetlitz
(1761—1821), »Glædens muntre Sanger«, samt
den i Datiden overordentlig populære Drikkevise »Jeg er en Mand, som
har saa vidt omvandret, at ingen mer bereist man nævne kan . . .«. Vi
finder denne Vise endnu i Selskabets Sangbog af 1885, hvor den mærk
værdigvis er anbragt under Kategorien »Fædrelandet«. Forfatteren var
Peder Magnus Trojel
(1743-93), Jurist og Manuduktør, men navnlig bekendt
ved sine Satirer, hvoriblandt Samtiden særlig værdsatte hans »Ode til
Dumheden«.
En af Drikkeviserne i denne Samling begynder saaledes: »Venskab,
Kierlighed og Viin skal vort Løsen være, lad kun Tossen følge sin usle,
dumme Lærel Den, at man bør ikke følge Fædres Skikke, elske, synge,
drikke . . .«. Den er skreven af Landsbypræsten
Manderup Peder Kruse
3 6 0