385 / 424
Denne i typografisk Henseende meget smukt udstyrede Sangbog er
prydet med en Titelside, hvor man i Træsnit ser Papegøjestangen omviklet
af Vinranker. Foroven ses Skydebanens Bygning og forneden Skydehusets
Façade. Tilhøjre forneden ses det af N. P. Nielsen skænkede Drikkehorn og
tilvenstre en Skive ovenpaa to korslagte Bøsser.
Samlingen indeholder 126 Sange, hvoraf 4 priser Modersmaalet, 23
Fædrelandet, 12 Konge og Kongehus, 15 Kvinden, 21 vort Selskab og 6
Aarstider og Fester. 11 Sange betegnes som Selskabssange, 13 som Drikke
viser, 10 er helliget Hær og Flaade og 10 betegnes som »Commersviser«;
den slutter med C/ir.
Winthers
»Livet skal nydes, o Livet er herligt!«
I Løbet af en Snes Aar blev imidlertid ogsaa denne Sangbog anset for
forældet, og i 1908 udkom en ny Samling under samme Titel som H. P.
Holsts men uden at være ledsaget af nogen Kommentar eller Indledning.
Samlingen er her forøget til 138 Viser, ordnede efter Indho ld som følger:
Fædreland og Modersmaal 49 Sange, Konge og Kongehus 16, Kvinden 16,
»Vort Selskab« 18; derefter følger en ny Rubrik »Skytteviser« med 6 Sange,
deraf to forfattede af Selskabets højtfortjente Medlem, Overretssagfører
Poul
Torp.
Hær og Flaade besynges i 9 Sange, deriblandt »Stolt vaier Du, vort
danske Flag, og speiler Dig i Havets Bølge« af
P. A . Heiberg.
Samlingen
slutter med 24 »Selskabssange«, hvor iblandt vi træffer flere fra det 18. Aarh.,
der i den forrige Udgave var henlagte under den mere aabenhjertige Rubrik
»Drikkeviser«.
Drikkeviserne spiller en meget beskeden Rolle i den moderne Sangbog,
medens »Vort Selskab« og »Skytteviserne« tæller ikke mindre end 24 Numre,
et helt andet Forhold end i den første Sangbog af 1798—1801, hvor Samlin
gens langt overvejende Bidrag var Drikkeviser, og kun ganske enkelte Sange
tog direkte Sigte paa Broderskabet og Skydesporten.
★
Danmarks ældste Selskab, der i 600 Aar har været et Hjem og Tilflugtssted
for Københavns gode, ærlige og danske Borgere, det eneste af de mange
»Gilder« fra Middelalderen, som Kristoffer af Bayern tillod at bestaa, har
vist sin Livskraft ved stadig at bevare det Præg af et »godt og gammelt
Dansk Gilde«, som det hedder i Stadsretten af 1443. Dets moralske G rund
piller har altid været Venskab, Broderskab og Kærlighed til Fædrelandet,
og derfor har det til alle Tider vist sig værdig til den Sympati og Støtte, det
har modtaget af Kongemagt og Øvrighed.
Lige siden Christian III i 1542 indtraadte som Broder i Selskabet, har
alle Danmarks Konger og Dronninger og alle Kongehusets Medlemmer —
alene med Undtagelse af Christian VI — været optagne som Brødre, og
de har næsten alle vist aktiv Interesse for Selskabets Liv ved at overtage
Formandsposten.
3 6 8