31 / 92
Dyre huse
og gamle bukser
Ole Bi<hl
Hvis en mand går hen og køber sig et par gode skræddersyede
bukser for
100
kr., og bruger bukserne hver dag i
2
år, og deref
ter vil prøve at sælge dem til samme pris til en kammerat, - så
bliver han til grin. »De er jo slidt, kammerat,« vil man sige til
ham. Og det bliver ikke meget bedre, hvis lillemor sætter en lap
på, og han endnu senere vil sælge dem for 150 kr. Så bliver han
nærmest regnet for tosset.
Sådanne bukser er ikke opfundet endnu.
M e n s å d a n n e b u k s e r ha r m a n !
I gamle dage, for 75-100 år
siden, opfandt man nogle huse, der blev lagt i Nørrebros og
Vesterbros sidegader, - og jo mere de bliver brugt, og jo flere
lapper spjældskraverne sætter på,
j o m e r e bliver de værd !
Bukseejeren kaldes for småtosset, men husejeren kaldes ikke
småtosset af
sine
snu kammerater, hvis han kan sælge sine huse
for det dobbelte eller det tre-dobbelte af, hvad de kostede som
nye. Tværtimod, han kaldes dygtig og
initiativrig,
og kan godt
ende som ridder af Dannebrog.
Nu skal det ikke misforstås. Som
hu s e
betragtet, som boliger,
går det lige som med bukserne, de bliver slidte. Det trækker ind
alle vegne. Gulvene er slidt ned til not og fjer, trapperne er hule,
gårdene er fyldte med skarnspande og vinduerne er pilrådne. Og
kønne er de heller ikke. Men som
ha n d e ls v a r e
er det, de er så
gode - og i de sidste 75 år er de blevet mere og mere værd, - og
har betalt sig selv både to og tre gange. De står simpelthen og
smårådner langsomt op, mens hverken sol eller frisk luft kan
trænge ned mellem høje slugter, så gigtfeber og forlængst af
skaffede børnesygdomme trives på bedste måde, -
m e n de s tå r
a ltså d e r så g a n s k e stille og b liver m e r e og m e r e værd.
Og bliver
handlet med og solgt og købt, uden at røre sig af flækken.
En mursten koster det samme som en cigaret (ca. 14 øre), og
det kan være dyrt nok for begge dele, men mursten skal dog
transporteres med tog og lastbil, - men på en ejendomshandel
løber der ikke flere transportudgifter på, end det en køber og
sælger skal bruge for at nå til sagførerens kontor. Og her sætter
d’herrer sig så hyggeligt til rette for at vurdere husenes »værdi«
28