35 / 92
står det, hvor urimeligt det er. Enhver vil kunne se det urimelige
i, at to murersvende i samme akkord skulle give en helt forskel
lig pris for
V
2
sødmælk. Men lige så urimeligt kan det jo så virke,
at den ene har kunnet leje en lejlighed 10 år før den anden.
Og altså siger husejernes mange repræsentanter på rigsdagen,
bør vi også lave huslejeudligning, så den, der bor billigt kommer
til at bo lige så dyrt eller omtrent lige så dyrt som den anden.
(Det er vist kapitalistisk demokrati).
Der
kan
godt siges noget om det rigtige i huslejeudligning -
nemlig ved at sænke huslejen,
der hvor den er for høj. Naturlig
vis er det rimeligt, at der betales mere for at bo i moderne,
praktiske varmeisolerede lejligheder med køleskabe og varmt
vand og maskinvaskeri end i gamle, upraktiske -
simpelt hen
fordi det er nemmere og dermed billigere at bo i de moderne.
Der går mindre mad tabt, når den opbevares i køleskabe, det er
lettere for husmoren at have eget arbejde, når lejligheden er
nem. Varmen
er
ganske overordentlig meget billigere i velisole
rede lejligheder med klinkerbeton og moler og dobbelte vinduer
end i de dumme, kolde huse fra før krigen, og varmt vand og
badekar sparer på de besværlige badeture til offentlige badean
stalter. - Regnskabet
kan -
og bør - ganske enkelt stilles op.
Men det siger
intet
om, at huslejen skal
forhøjes
i de gamle,
udslidte huse. Huse, der har betalt sig selv ikke een, men mange
gange. Og for øvrigt er det rent vrøvl at tale om husleje som en
enkelt ting, taget ud af helheden.
Kan
man ikke bygge husene
billigere, når så mange skal tjene på dem, så skulle man i al fald
have ret til at trække huslejen fra i skat. Budgettet i dag er så
overspændt, med dyr mad, kaffe,
høje skatter
, dyre togbilletter,
når familien skal på landet. Spørgsmålet kan ganske enkelt ikke
stilles op: om
huslejen
kan forhøjes eller ikke - spørgsmålet må
stilles sådan:
Ønsker man, at fo lk skal arbejde og overhovedet
bygge videre på Danmark inden fo r dette samfunds rammer, så
må man sørge for, at de få r så meget for det, at det kan betale
sig
- ikke bare hvad de får i arbejdsløn - men i
netto.
Spørgsmå
let er ikke, om man får 1 kr. i timen eller 50-, men spørgsmålet
er: Hvad bliver der tilovers, når udgifterne er trukket fra? Om
man tager pengene tilbage i form af husleje eller direkte eller
indirekte skatter eller høje avancer på alting kan stort set være
lige meget -
man kan bare ikke udmarve budgettet.
Man må huske, det drejer sig om landets største og eneste
aktiv: arbejdskraften. Ødelægges den - bliver den ligegyldig, da
er landet nær ved ruin. Tro endelig ikke, Danmarks jord er
32