39 / 92
De »gode«
gamle dage
En m u re r sv e n d på fa rten mød te en fo rnem mand på landeve jen .
De hilste på h in and en , og m and en sagde: »Jeg e r en s to r mand ,
fo r jeg e r am tm a n d i N .N . am t« . Mu re ren smilede og svarede:
»Du e r kun am tm a n d i N .N . am t, men jeg er mu re r sv e n d i hele
v e rden« . N å r vi h ø re r den slags h isto rier, e r vi tilbøjelige til at
m ene , at de gamle h avde d e t godt; men at de ikke ejede a lv e r
den , f o r s tå r man , n å r man h ø re r om en skom ag e r, der sagde:
»N å r jeg k ry b e r op i et træ , ejer je g intet på Jo rd e n .«
De første a lm en t gæ ldende a rbe jd s reg le r op s tod med m u r e r
lavets stiftelse i 1623. E fte r lav s a rtik le rne skulle e n h v e r svend
tage arbejde hos en m e s te r, og han må tte ikke forlange mere end
den e n s a rted e løn, som m e s tren e fa s ts a tte fo r alle svende . H an
skulle passe sit a rbejde og ikke tage nogen » frimandag eller
an d e n ø rk e s lø s dag« og lade sig nøje med den løn, som m e
s trene fa s ts a tte ens fo r alle svende . En d v id e re b e s tem te s , at de
ikke må tte bæ re kå rde eller væ rge på gaden . N å r de kom til
b y en , skulle de aflevere deres v åb en til de re s m e s te r eller væ r
ge.
Det førte til u tilfredshed , a t alle skulle have ens løn, således
at den flittige ikke fik mere end den d o vn e , og ligeledes førte
fo rbud e t mod at bæ re v åb en og m e s tren e s egenhænd ige b e s t y
relse a f lav sbø s s en til u tilfredshed , og allerede tre år efter lav s
artiklens ik ra fttræden indgik man et forlig, h vo re fte r der til b e
s tyrelse a f lav sbø s s en ind sattes to fo r s ta n d e re , en m e s te r og en
m u re r s v en d , d e r i lav s sk rive ren s næ rvæ re ls e skulle åbn e b ø s
sen og s amm en skulle fo retage, hvad der va r nødvend ig t, såle
des at ingen skulle kunne m istænke m o d p a rte n fo r misbrug.
L ø n s p ø rg sm å le t h a r også væ ret et p rob lem , fo r forliget slutter
med at fa s tsæ tte 2 ma rk som hø je s te dag løn fo r den længste
somm e rd ag og ellers m indre e fte r som dagene var.
D en 3. o k to b e r 1652 ud s ted te K ø b e n h a v n s mag istrat nogle
nye artik ler, som b e s tem te , at b e s ty re ls e n for tidepenge (lavs
bøssen ) skulle fø re tilsyn med sv end en e og meddele øv righe
den , hvis sv end e n e ikke, som det var de re s pligt, mød te til
b rand . Endv id e re skulle be s ty re ls e n sørge fo r at holde o rden
mellem svendene . Disse v a r nemlig meget selvråd ige, da de
ikke, som ved and re h ån d væ rk , boede og spiste hos de re s me
36