42 / 92
Denne befaling skyld tes en indberetning fra Køb e nh avn s po
litimester, hvori han skrev:
»At m u re r s v en d en e var de uroligste og modvilligste af alle
by en s h å n d væ rk s s v e n d e »sæ rdeles med nattegang i væ rtshuse
og på g ad e rn e , så vel som til at gøre klammerier« , ved hvilke
lejligheder de b a r deres mu rh amm e re ved deres bælte og havde
lange, svæ re m å le s tokke i hænde rne . Med dem havde to partier
m u re r sv e n d e fo r nylig overfaldet henho ldsvis »velbårne hr.
k amm e r ju n k e r Winds og hans b rod e r hr. kaptajn Winds tjene
re«, ligesom »hr. s ek r e tæ r F ra n tz von Haven s tjener«. Politi
m e s te re n m en te , at de t altsammen fo rårsagedes deraf, »at
s amme folk h a v e r mere egen frihed for deres mesters tilsyn end
de an d r e h å n d væ rk , thi disse gives dagløn og hverken spiser
eller logere r i me stre s huse, men ligger i staden på deres egen
h ånd , som ved m u re rm e s te rh å n d væ rk e t altid have r været b ru
geligt og ej vel kan lade sig afskaffe«.
I 1703 blev en lav sm e s te r slået ihjel på Købmage rgade , efter
al s and syn lighed a f sine egne svende , hvilket dog ikke kunne
bev ise s. H e r a f kan vi se fo rho ldene ikke altid synes at have
væ re t lige idylliske.
So rtbø rs lønn ing , lønglidning og hvad de nu har kaldt det, er
j o o rd , vi har hø rt i det sidste årti, men intet er j o nyt under
solen. I 1719 k lagedes således over, at Køb e nh avn s mu rere
siden p e s ten i 1711 v a r b levet »u fo rskamme t« dy re. De tog
dobb e lt så meget fo r deres arbejde som før. En mu rersvend fik 3
mark* om dagen mod før 2, en kalkslager 18 skilling mod før 1
mark , og en hånd lange r 1 mark mod før 10 skilling, og desuden
skulle en svend dagligt have fo r 2 skilling b rændev in og 2 po tter
øl å 3 skilling, det vil sige 8 skilling til de 3 mark. Mestersalæret
fo r en svend udgjorde 29 skilling om dagen.
At det til tide r trod s lavsartik ler, kongelige fo ro rdn inger og
a n d e t gik livligt til, fremgå r a f en jou rna l fra nedrivningen af det
gamle Ch ristian sbo rg , hvo r bygn ingssk riveren op tegnede alle
de dage , som mu re r s v en d en e fejrede.
To rsd a g den 21. fe b ru a r blev mu re rsv end en e borte, fordi det
va r dårligt vejr. Mandag den 25. feb ruar, fa stelavnsmandag,
»fejrede« alle mu re rsv end en e . Det gjorde de også den derpå
fø lgende tirsdag og onsdag . I april måned gik det ikke bedre.
Den 9. april blev de hjemme g runde t regnvejr, den 10. og 11.
april v a r S kæ rto rsdag og Langfredag. Om Påskelø rdag fortæller
jo u rn a le n , at den dag fejrede alle mu re rsv end e , og at det har
væ re t rigtig fest, fo rstå r man , for de mød te ikke igen før mandag
39