88 / 92
Møntet påvore dages
Danmark
I det fo rlængst ophø rte kritisk-satiriske ugeblad »Ravnen« fin
d e r vi fo r to rsd ag den 20. marts 1913 følgende digt, som det er
nyttigt at bringe frem fra g lemselen, fordi det endnu i dag er
sp rængak tuelt:
R h e d e r n e de er saa glade,
f o r d em har d e t været et velsignet Aar,
h v em der blot en A k tie ha 'de ,
f e m t e n , tyve, tredive P rocen t man faa r ,
S ku d e r n e f y l d t e f r a For til Ag ter,
d e t g i'e r Penge , det kan R h ed e rn e li,
Ja , g u d s k e lo v f o r de Fragter,
siger f r y d e f u l d t de t hele Kleresi.
M e n hvis en Fy rbøde r knurrer
ove r S liddet, eller hvis en blaa Ma tros
lidt om Su lte lønn en murrer,
f a a r han ej Gehør, nej han f a a r L am p eo s .
M a n d s k a b e t, det ma a s kam se at klare
sig m e d , h v a d de f a a r , - pst, ellers en Betjent.
S k id t m e d M a n d s k a b e t, det gælder bare
om , a t A k tio næ r e r 'n e f a a r en Sne s Procent.
S a a d a n her i Verden gaa r det,
de, der gø r arbejdet, de f a a r Su ltekaar,
A k tio næ r e rn e f o r s ta a r det,
s k um m e r F løden n e d til Vallen A a r f o r Aar.
S am m e n m e d R h e d e rn e de den laver,
Gu ldet s tr ømm e r ind til d em fr a Bølgen blaa.
M a n d s k a b e t er kun Su iteslaver,
m en mon det i Læ n g d e n bliver ved at gaa.
85