113 / 233
108
loco soletmi
, helst fordi at den gemene Mand kunde
se,
nos adhuc aliqvam /tabere rempublicam“.
Brochmand derimod var af den Mening, at al Høj
tidelighed burde undgaas, ,,for at haade
præsentes
og
posteri
kunde vide og deraf slutte,
nos pæne
nullam habuisse rempublicam
Hans Mening gik
dog ikke igjennem, og efter nogen Forhandling be
sluttede man at rette sig efter Patronens Ønske,
som dog ikke strax kunde iværksættes, da Broch
mand var for svag til at han for Tiden kunde over
levere Rektoratet med de sædvanlige Ceremonier
til sin Eftermand. De øvrige Professorer bade ham
derfor, at han vilde beholde det til Mikkelsdag,
hvilket han ogsaa lovede og takkede for den ære
fulde Forlængelse. Det bestemte Tidspunkt kom
imidlertid uden at Brochmand gjorde Mine til at
til at nedlægge sin Værdighed; først efter flere
Maninger og vidtløftige Forhandlinger resignerede
han den 2 November formedelst Sygdom i sit Hus,
,,foruden nogen Pomp eller Solennitet“, hvorefter
Dr. Wandal tiltraadte Rektoratet5).
Som Exempel paa, hvormegen Pris man paa
den Tid satte paa Ceremonier og vante Højtidelig
heder selv under saa overordentlige Forhold som
de daværende, tjener, foruden ovenanførte Forhand
ling om Overleveringen af Rektorværdigheden, føl
gende: Da den philosophiske Professor M. Jens
Bircherod i April 1659 begjærede med det første
s) Jfr.
A. C.
3 Juni, 12 Sept., 23 og 24 Okt. 1659, Birche-
rods haandskrevne Dagbøger (til 2 Novbr. 1659)5 sml*
Engelstofts anf. Afhandl.— Dr.Wandal mødte første Gang
som Rektor i Konsistoriets Møde den 9 Novbr. 1659.