86 / 233
81
Dage efter udkom et Kongebrev, hvorved det paa
lagdes Professorerne „alvorligen og flittig at tilholde
Studenterne, endnu fremdeles paa nogen Tid deres
Poster uden al Forsømmelse at paavare, for at gjøre
Fjenden det størst mulige Afbræk“ 2). — Da dette
Brev var læst i Konsistoriet, besluttede Professorenre
„ved Vicerektoren3) at remonstrere Rigets Hof
mester den Troskab og Flittigbed, Studenterne hidtil
havde ladet se baade paa Posterne saa og udi fore
faldende Occasioner, og derhos anholde, efterdi
Faren, Gud være lovet, nu ikke er saa stor, at de
med det første maa blive honorablement licentiere-
de“ 4). Bestræbelserne maa have haft det for
ønskede Udfald, da Wallensbech har følgende Rim
til denne Dag:
„Se Studenter er nu fri,
Deres Iljærter vel maa glædes;
Volden nu igjen betrædes
Af Herr Piciders3) Kompagni.“
Sætter han nu end Permitteringen noget for tidligt,
saa er den dog indtruffet faa Dage efter; Hiøring
siger nemlig til den 12 November: „Nu er Studen
2) Se 13de Bilag.
3) Dr. Christen Ostenfeld, Prof, med., som et Par Dage fer
var sluppet ind i Byen, uvist hvorledes, efterat han siden
Belejringens Begyndelse havde været lukket ude.
4)
A. C.
10 November 1G58.
5) Oberst Eustathius v. Piichler, Anfører for de hollandske
Hjælpetropper, som ”for Justits, han holdt blandt Soldaterne,
for Redelighed og Fromhed bærer stor Berømmelse” (Hiø
ring: Beleyr. Dag\ærk til 26 Marts 1659).