103 / 211
Frigivet til ægteskab?
Rasp- og Forbedringshuset paa Chri
stianshavn. Kopibog over udgåede
skrivelser 1790. Hans Kofoed havde i
1781 overtaget posten som direktør i
Børnehuset. Han var samtidig direk
tør for Uldmanufakturen. I 1796 ef
terfulgtes han af sin søn Daniel Ko
foed.
7. Det har ikke været muligt af finde
original eller kopi af benådningsan
søgningen.
8.
Karen Hjorth:
Fosterdrab, moral og
straf. Kvinders liv og død set i det
teologiske fakultet ved Københavns
Universitet. Trykt i Søg - og I skal
finde. s. 25-33. Arki. Varia 1991.
9.
Beth Grothe Nielsen:
Letfærdige
Qvindfolk - om Gisle Nielsdatter og
andre barnemordersker. 1982.
10. Miranda i Danmark. Francisco de
Mirandas danske rejsedagbog 1787-
1788 ved Haavard Rostrup. 1987.
11. Nordmanden Carsten Anker var en
formuende jernværksejer og politi
ker. Han blev etatsråd og kom senere
sammen med sin bror Peter Anker
til at spille en vigtig politisk rolle i
Norge.
12. Ifølge Beth Grothe Nielsen fandt en
lovændring først sted i 1860erne.
13.
Fr. Stuckenberg:
Fængselsvæsenet i
Danmark. 2. del, 1772-1839, s. 116.
14. Miranda i Danmark, s. 240 note 4.
15. Se også Stuckenberg 1772-1839 s. 89.
16. Jeg er Dan Charlie Christensen tak
nemmelig for at være blevet gjort op
mærksom på Mirandas dagbog, en
dag da jeg søgte oplysninger om In
ger Margrethe på LA's læsesal.
17. Blaae Taarn var ikke det fængsel som
Leonora Christine sad indespærret i.
Det gamle Blaataarn var en del af Kø
benhavns slot.
18. Ifølge Stuckenberg s. 116 steg antallet
af fanger i tugthuset voldsomt i årene
efter Mirandas besøg. Det skal ikke
tages som udtryk for stigende krimi
nalitet, snarere som mangel på ar
bejdskraft inden for Den Kgl. Uldma
nufaktur. Den største gruppe fanger
var løsgængere og betlere.
19. Account of the Prisons and Hospitals
in Russia, Sweden and Denmark with
occasional Remarks on the different
Methods of Punishment in those
Countries. London 1781.
20. Ibid. s. 52.
101