19 / 170
Paa en Skrivelse fra »Skandinavisk Kellnerforening« angaaende
Engageringsforholdene vedtoges det at svare, at saalænge Foreningen
ikke fordrede 3 Aars Uddannelse af sine Medlemmer, kunde Restau
ratørforeningen ikke indlade sig paa at afslutte nogen Overenskomst
i den antydede Retning.
1895—96.
Tyendeforholdet, der den Dag i Dag langtfra er ideelt, gav ofte An
ledning til Bryderier, idet upaalidelige Folk Gang paa Gang satte Prin
cipalerne i den pinligste Forlegenhed og paaførte dem utaalelige Tab.
Det var derfor ganske naturligt, at man ønskede en Ændring i
disse Tilstande, og efter forudgaaende Forhandlinger med Hotelvært-
foreningen og Restauratørforeningen i Nordre Birk indførte man for
søgsvis en Blanket, paa hvilken Principalen skulde anføre, hvor lang
Tid Tyendet havde været beskæftiget hos ham, og som den Plads
søgende skulde forevise.
Ogsaa Generalforsamlingen, der afholdtes den 22. Januar, stod i
Tyendeforholdets Tegn.
Formanden ansaa en Kontrolbog for ønskelig, medens det fra
anden Side hævdedes, at Skudsmaalsbogen ydede Beskyttelse nok.
Blot skulde den selvfølgelig afkræves Tyendet.
Resultatet blev, at Jomfruer, Kokke, Piger og Karle fra 1. April
1896 skulde forelægge Skudsmaalsbog for at blive antaget i Restau
ratørforeningens Medlemmers Tjeneste.
Som man senere vil se, fik Bestemmelsen ingen praktisk Betydning.
Da der under Fællesspisningen efter Generalforsamlingen ytredes
det Ønske, at Foreningen paa sin 10-aarige Fødselsdag maatte kunne
opvise en Kassebeholdning paa 10.000 Kroner, tegnede forskellige
Medlemmer sig straks for ialt 3000 Kroner.
Offervilligheden gaar i det hele taget som en rød Snor gennem
hele Foreningens Historie.
1896 -97 .
Næringsloven var stadig aktuel, og Ølskatten var ligeledes et
brændende Spørgsmaal, som i høj Grad optog Sindene.
Hvad det første angaar sluttede man sig til det af Centralfore
ningen til Regeringen indgivne Andragende, og med Hensyn til 01-
14