148 / 217
Den Rolle, som det vigtigste a f disse befæstede Punkter, Kjø-
benhavn, spillede ved denne Lejlighed, er skildret i det Foregaaende.
Det er velbekjendt, men kan forøvrigt ikke gjentages for ofte, at
hvis den danske Hovedstad ikke hin i l t e August, da Carl Gustav
3 Dage efter Landstigningen ved Korsør mønstrede sine krigsvante
Tropper paa Valby Bakke, havde havt P o r t e , d e r k u n d e l u k k e
f o r A a b n i n g e r n e i den maadelige Jordvold, som omgav Byen,
og behjertede Mænd, der til Carl Gustavs Forbauselse fandt det
Umagen værd at lukke disse Porte, var Danmark bleven udslettet af
Rigernes Tal.
Ved Roskildefreden var Carl Gustav veget tilbage
fra at udføre denne Plan, nu var det hans bestemte A g t at sætte
den igjennem. Allerede den 23de Juli i Wismar, midt iblandt sine
der forsamlede Rigsraader, havde han saa godt som fuldstændigt ud
viklet Planen i dens Enkeltheder, og
Raaderne havdeenstemmigt
tiljublet ham deres Bifald.
Danmark og Norge skulde gjøres til
Provinser under Sverig og styres derfra, om end foreløbig under
egne Love og med 3 Overdomstole (Hofretter), 1 for Norge,
1 for Sjælland og Øerne, 1 for Halvøen. Den mægtige danske
Adel skulde ved haarde Paalæg om muligt tvinges til at ud
vandre, men de øvrige Stænder vindes ved Løfte om større F'rihed,
og Indvandring a f Svenske begunstiges. Holsten og Sønderjylland
skulde gives som Lehn til Kongens Svigerfader, den gottorpske
Hertug Frederik, og 3 Jarledømmer oprettes i Jylland, P'yen og
Sjæ lland, a f hvilke det sidstnævnte
straks blev givet til Hærens
Næstkommanderende, Rigsadmiral C a r l G u s t a v Wr a n g e l . K jø
benhavns Universitet skulde flyttes til G ø tebo rg1), og den forhadte
danske Hovedstad efterhaanden indskrænkes til det, den var i A b sa
lons D age, en Borg eller et Kastel til Bevogtning af Sundet; den
nye Hovedstad, mente han, burde være Landskrona eller Malmø, og
i det nyerhvervede Skaane, Rigets Midteprovinds, vilde han lade sig
krone under Titlen: Sveriges, Gøtes, Danmarks, Norges og Vendens
Konge.
136
FYEN S G JENEROBRING
1659
.
J) D e r v ar d en g an g i N o rd en k u n U n iv ersitete r i U psala og K jø b en h av n .
L u n d s
U niv ersitet b lev først o p re ttet 1668 a f C arl X I.