156 / 217
144
FYEN S GJENEROBRING
1 6 5 9
.
danne 3 Landgangskorps, der henholdsvis fra Stenderuphage, Frede
ricia og Ebeltoft samtidig skulde gaa løs paa det nordvestlige og
nordlige Fyen. Hovedangrebet skulde ske fra Ebeltoft. Her samledes
paany en Transportflaade a f Jagter og Baade fra Aalborg og andre
a f de nordjydske Kystbyer, og fra Lillebelt afgik midt i Juli Maaned
til samme Sted Fregatterne »Graa Ulv«, »St. Hans a f Stralsund«,
»Jomfruen a f Enkhuizen«, »Hollandske Prinds« og »Møinikedam«; de
4 første førte hver 44, den sidste 36 Kanoner. De til denne Udrust
ning knyttede Forhaabninger bleve imidlertid paa den sørgeligste
Maade skuffede. Fra Landskrona havde Carl Gustav sendt nogle
Krigsskibe med en Del Fodfolk ombord til Hjælp for Wrangel ved
Bevogtningen af Fyen, og denne Eskadre, 10 Sejlere stærk (8 F re
gatter, i Galiot og 1 Brander) under Kommando a f den engelskfødte
Ow e n C o x , var lige for Modvind ankret op ved Æbelø, da Wrangel
fik Nys om Samlingen af den store Transportflaade ved Ebeltoft.
Han befalede øjeblikkelig Cox at gaa Nord paa for at opsøge Fjenden,
og den 23de Juli Kl. 10 Form iddag stødte de 2 Flotiller paa hin
anden. En haard Kamp udspandt sig, der endte med de danske
Skibes fuldstændige Tilintetgjørelse. »Enkhuizen« sprang i Luften,
de 4 andre Fregatter erobredes og samtlige Transportskibe, henved
100 i Tallet, opbrændtes. Paa Skibene blev, foruden Besætningerne,
fanget 200 brandenborgske Musketerer, og i Ebeltoft, som derefter
blev angrebet a f de svenske Landtropper under Generaladjutant Pehr
Ørnklou, nedhuggedes eller fangedes 200 Dragoner og 300 polske
Ryttere, foruden at Byen brandskattedes for 2000 Rdl. Paa T ilbage
rejsen til Lillebelt sejlede Cox ind i Aarhus Havn, tilintetgjorde her
nogle og tyve Transportskibe og skød Byen, der havde Polakker i
Kvarter, i Brand. Carl Gustav udnævnte Cox til Belønning for den
udførte Bedrift til Viceadmiral og ophøjede ham i den svenske Adel
stand under Navn a f Sjølejon (Søløve).
Denne Tildragelse nedslog i høj Grad Modet i den allierede
Hær, og man begyndte i Kurfyrstens Hovedkvarter at tvivle om
Muligheden a f overhovedet at naa over til det attraaede Fyen. I
Virkeligheden kunde der heller ikke, saaledes som Sagerne havde
udviklet sig, være Tale om, at en Overgang for det Første lod sig