161 / 217
at Hollænderne længe havde ønsket at komme i Besiddelse a f en
Flaadestation ved Gliickstadt1); Stillingen som Herre i Storebelt var
heller ikke at foragte. Imidlertid kom det snilde Anslag ikke til at
bære Frugt, det strandede i Ordets bogstavelige Forstand paa An
holt. Her led nemlig Coyet under sin Overrejse Skibbrud, saa at han
nær havde tilsat Livet, og da han derefter langt om længe ankom til
Holland, var Vaabenstilstanden med Sverig forlængst udløben, og de
hollandske Admiraler havde faaet Tilladelse til paany at gaa angrebsvis
tilværks og Ordre til at behandle Svenskekongen som »opsætsig«
mod Haager »Concerten«.
Den danske Regering var ikke sen med at benytte sig a f den
gunstige Vending, der saaledes var indtraadt i de politiske Forhold,
til at gjenoptage den afbrudte Plan om Tilbageerobringen af de
mistede Landsdele. Udsigterne hertil vare nu noget lysere. Siden
Kurfyrstens Indmarsch i September 1658 vare, som i det Fore-
gaaende anført, Nørrejylland og Hertugdømmerne med Øerne
A ls og Femern vundne tilbage; endvidere havde den norske Hær
under J ø r g e n B j e l k e i December 1658 fuldstændigt renset Norge
for Fjenden, og en lignende Bedrift udførte de kjække Bornholmere
under J e n s K o e fo ed i samme Maaned for Bornholms Vedkommende.
Med disse Landskaber samt Kjøbenhavn, der stadig var belejret, men
som urokkeligt holdt Stand, er imidlertid ogsaa den danske Stats hele
Magtomraade i Oktober 1659 angivet. I Mellemtiden vare nemlig Smaa-
øerne faldne i Fjendens Hænder — Langeland i Marts, Møen i Maj,
og Laaland-Falster i Juli Maaned 1659 — alle dog først efter et ud
holdende og mandhaftigt Forsvar, der bar nye Vidnesbyrd om, at
ved Kjøbenhavns lysende Exempel var Nationen trindt om vakt til
Daad og Bedrift.
Allerede ved September Maaneds Begyndelse havde Rigshofmester
J o c h u m G e r s d o r f sat sig i Forbindelse med de hollandske Admi
raler for at formaa dem til at holde Belter og Sunde fri for svenske
FYENS GJENEROBRING
1 6 5 9
.
I 4 g
x) D a K u rfy rste n a f B ra n d e n b u rg d et foreg aaend e E fteraar ry k k ed e ind i H olsten,
b lev d et tilraad et ham at kom m e H ollæ nd ern e i F o rk jø b e t o g b em æ gtig e sig
G liickstadt, for h e rfra at m od arb ejde H am bo rg s og H o llan d s H an d el o g skabe en
ty sk S øm agt, som han selv sk uld e staa i S pidsen for.