167 / 217
FYEN S GJENEROBRING
1 6 5 9
.
155
borg og derimod sætte al Kraft ind paa at tiltvinge sig Adgang til
Halvøen Hindsholm, hvorhen Søkaptejn Peter Petersen Kjerteminde,
der, som Tilnavnet antyder, stammede fra den Egn, strax afsendtes
for at udforske de til Landing bekvemmeste Steder. F'or at skuffe
Fjenden forblev man dog Dagen over liggende udfor Slipshavn og
foretog forskjellige Forberedelser ligesom til et nyt Angreb. Maaske
som Følge a f den Aftenen forud gjorte Erfaring var det i Krigsraadet
tillige slaaet fast, at Landgangen ved Kjerteminde skulde ske ved
højlys Dag, saavidt muligt om Morgenen tidlig, og for at enhver
Skibschef og Troppefører nøjagtigt kunde vide, hvorledes han ved
denne Lejlighed havde at forholde sig, lod Schack udgive en Ordre
de bataille af væsentlig følgende Indhold:
Opsejlingen ad Beltet skulde foregaa i 3 Eskadrer: Avantgarden
(Fortræfningen) under de danske Viceadmiraler Bjelke og Helt, Corps
de bataille (Hovedtræfningen), hvor Admiral de R u y t e r 1) havde sin
Kommandostander, under Viceadmiral Evertsen og Arrieregarden
(Reservetræfningen) under Schoutbynacht v. Brackel. I A v a n t g a r d e n s
Transport- og Førselsskibe vare indladede Kongens Livregiment til
F o d |, Claus Ahlefeldts Regiment til Fods, Hans Schacks Dragoner,
Artillerikommandoen med 8 lette Feltkanoner (Regimentsstykker),
Brotræn og Materiel samt Hans Friis’s Regiment Ryttere. I C o r p s
de b a t a i l l e var Resten a f Artilleriet, Killegrews, Aloas og Meterens
Regimenter til F'ods, de 2 første indladede i Transportfartøjer, det
1) M i ch e 1 A d r i an sz o o n de Ru y t e r , en af de navnkundigste Søhelte, som
Verdenshistorien har at opvise, født i Vliessingen i Holland
1607
, begyndte sin
eventyrlige og glimrende Løbebane som Kahytsdreng.
1641
var han avanceret
til Kontreadmiral og kommanderede som saadan paa et Togt mod Spanien.
1652
tjente han som Næstkommanderende under Martin Tromp, da denne vandt det
blodige Slag i Kanalen over Englænderen Blake.
1656
kom han vel tor første
Gang i de danske Farvande, hvor han snart skulde tøle sig som hjemme. Han
var da Viceadmiral og Næstkommanderende under Admiral Obdam, og i
1659
afløste han denne som Højstbefalende over de hollandske Ilaader i Nord- og
Østersøen. Til Belønning for hans udmærkede Tjeneste, navnlig ved Erobringen
af Fyen, hædrede Frederik III ham ved at optage ham i den danske Adelsstand
og tilsikrede ham en aarlig Pension af
800
Specier. Efter mangfoldige andre
Bedrifter døde han som Admiral i sit Fædrelands Tjeneste i Syrakus
1676
(s. A. som Schack og Eberstein) af et Saar, han havde faaet i et Slag mod
Franskmændene.