173 / 217
i6 o
FYEN S GJENEROBRING
1 6 5 9
.
en lille Jolle tililende de Ruyter gav selv Exem p let1), og i Vand til
højt op paa Brystet, Musketten over Hovedet, vadede man nu iland
med »tapper Resolution«, som det hedder i en samtidig Beretning.
Mod en Landgang a f 3000 saadanne Mænd kan ingen Kystvagt holde
Stand. Hurtigt kastedes Dragonerne ud a f deres Løbegrave; et Fo r
søg, som Engels Rytterregiment gjorde paa at angribe i Vandet, blev
med Lethed tilbagevist, og snart havde Korpset med Livregimentets
Gardister i Spidsen fast Fod paa Strandvejen og forfulgte de
gjennem Kjerteminde vigende Svenske, der ad »Langegade« tyede
til Broen over Fjorden og i den tæt ved Broen liggende Kirke for
sidste Gang satte sig til Modværge, idet de tillige gjorde et tildels
mislykket Fo rsøg paa at stikke Byen i Brand. Den Hurtighed og
Kraft, hvormed Schacks Tropper gik frem, i Forbindelse med den
Overmagt, hvormed de optraadte, idet Sulzbachs store Rytterstyrke
ikke kom eller ikke kunde komme sine Kampfæller Nord for K jerte
minde til Undsætning, bevirkede, at den smukke Bedrift kun kostede
forholdsvis faa Ofre, ialt nogle og tyve Mand Saarede og D ø d e ; blandt
de Sidste var Major Siricks (Zürich) af Kongens Livregiment og en
hollandsk Kaptejn a f Killegrews Regiment. Heller ikke Svenskernes
Tab synes at have været betydeligt2). Efter Kampens Ophør be-
x) Efter andre Beretninger roede Ruyter lige til Land, som han i hvert Fald var
en af de Første, der naaede.
Den første Officer, der sprang ud fra den hollandske Baadkolonne, var en
fransk Adelsmand, Henri Fleury de Coulon, Baron de Bu a t , der gjorde frivillig
Tjeneste i det hollandske Hjælpekorps, som det siges, af Hengivenhed for den
danske Konge. Buat blev i hollandsk Tjeneste’ efter Korpsets Hjemkomst, slog
sig senere paa Politik og blev, da han mistænktes for at høre til Storpensionæren
Jan de Witts Parti, efter Anklage og Proces skudt.
-) Ifølge en endnu den Dag idag i Kjerteminde levende Tradition skal Kampen,
navnlig i selve Byen, have været langt mere blodig og haardnakket, end
Forf. ovenfor har skildret den. Der siges, at Kampen, foruden ved Kirken,
var haard ved den daværende nordre Indgang til Byen, og det formenes, at
Navnet paa et temmelig bredt Stræde, der fører ned til Langegade, »Kamper-
hov« eller »Kampenhov«, hentyder hertil. Ved Kirken skal en dansk Officer
have fældet
9
Svenske, inden han selv blev dræbt, og hans Sværd og store
Rytterstøvler hænge endnu i Kirken til Amindelse. En Kjendsgjerning er det,
at Præsten i Kjerteminde, Hr. Anders Poulsen, ved Synet af de mange Krigs-
mænd fik en saadan Skræk og Rystelse over sit hele Legeme, at han mistede sit
Helbred og kun daarligt kunde forrette Gudstjeneste fra det Øjeblik af.