KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

falede Schack anlagt en forskanset Lejr for en stærk Avantgarde ved

Kjerteminde og lod Hovedstyrken gaa i Kantonnement paa Hinds

holm. Eberstein sendte han ved en hurtigsejlende Kaper Bud

om, at han havde iværksat Landgangen; han anmodede tillige

Eberstein om, hvis han ikke allerede var kommen over, da at

overlade ham de tidligere omtalte 2000 Ryttere og 200 Dragonér.

Istedetfor til Vejle, som Aftalen maa have været i Eckernførde, ønskede

han disse sendte til Horsens, hvor Indskibningsforholdene vare bedre.

I Anledning heraf afgik de Ruyter og Bjelke nogle Dage efter med

Transportskibe til den jydske Kyst.

Fra Kjerteminde droge de slagne Svenske ad Nyborg til og tog

Stilling paa Skalkenbjerg ved Landsbyen Skalkendrup; da de imidlertid

mærkede, at Schack ikke fulgte efter, men havde slaaet Lejr, for

andrede de deres Plan og gik i Ilmarsch over Flødstrup, Skovsbo og

Hundslev til Ulriksholm, hvor de ankom den 2den November i den

Hensigt næste Dag at overfalde den danske Lejr ved Kjerteminde.

Paa en eller anden Maade havde imidlertid Poul Bagger , residerende

Kapellan i Kjølstrup, senere Præst og Provst, faaet Nys om deres

Forsæt, og han var ikke sen med, saasnart Mørket faldt paa Natten

mellem den 2den og 3die November, af »patriotisk Affektion, uden

præstelig Habit« — som han udtrykker sig — at ile til Schacks

Hovedkvarter med sin vigtige Nyhed1). Da Svenskerne ved Daggry

ankom nord for Kjertinge Nor og vilde bryde frem fra Bakkepartiet

»Lodne Høj«, bleve de derfor overraskede ved at finde det danske

Korps staaende i Kampstilling ved Drigstrup og Kjærby. De trak sig

under disse Omstændigheder uden Sværdslag tilbage til Munkebo,

hvor de forskansede sig og lod Kirkegaarden indrette til Reduit.

Rygtet om, at Eberstein var landet i Vestfyen, gjorde dem fra

nu af meget vaklende i deres Optræden og skræmmede dem snart

fra Munkebo-Stillingen. Den 7de November blev denne saa, med

FYEN S

GJENEROBRING

1659.

1 6 1

x) D a d en brav e B ag g er — en S ønnesøn a f den b erø m te O dense K jø b m an d O lu f

B ag g er (B ager) — vendte tilbag e til K jø lstru p , havde S ven skern e hæ vnet sig ved

i B und og G ru n d at u d p ly n d re P ræ steg aard en, saa at h an b o g stav elig intet A nd et

ejed e en d de gam le K læ d er, h an var g aaet til K jertem in d e i. F re d e rik I II be

lø n n ed e h an s F æ rd ved A aret efter at tildele ham A g ed ru p Sogns K orn tien d e.

S. A. Sørensen.